Politisk kommunikation og Luhmann

Luhmann har kun behandlet begrebet om offentlighed sporadisk. I bøgerne om
massemediesystemet hhv. om politiksystemet 261 får vi således en ret kort gennemgang af
begrebet. Det står imidlertid fast, at offentligheden ikke af Luhmann bliver anset for at udgøre
et selvstændigt system. Der er således efter Luhmanns opfattelse ikke tale om, at der
pågår en egentlig kommunikation i offentligheden. Derimod pågår der iagttagelser, og der
indhøstes erfaringer ud fra resultater af kommunikation (PG, p. 286). Det afgørende er, at
der er fuld og åben adgang til offentligheden. Det betyder da, at der involveres ”ein Moment
der Unvorhersehbarkeit in den Begriff.” (PG, p. 284). Hermed kan man nemlig ikke
vide, hvem der benytter sig af adkomsten til offentligheden, og man kan heller ikke vide,
hvem der reagerer på hvilken måde på det, som pågældende måtte erfare ud fra offentlighedsiagttagelser.
For at undgå enhver forestilling om på den ene side noget rumligt og på den anden
noget handlingsrelateret foreslår Luhmann på denne baggrund og med udgangspunkt i et
forslag fra Dirk Baecker at definere offentlighed ”som refleksion over enhver samfundsintern
systemgrænse, eller anderledes udtrykt: som samfundsintern omverden for de samfundsmæssige
delsystemer, altså alle interaktioner og organisationer, og også for de samfundsmæssige
funktionssystemer og de sociale bevægelser.” (RM, p. 184/131). Eller mere
knapt formuleret som ”generalisierte andere Seite aller innergesellschaftlichen Sozialsysteme”
(PG, p. 285). Forslaget hænger sammen med eller tager udgangspunkt i teoremet om
operativ lukning af et autopoietisk system, hvorefter ”kein System seine Grenzen überschreiten
und operativ in seiner Umwelt tätig sein (kann).” (PG, p. 285). 262
Denne definition indebærer, at hvert system så at sige har sin egen offentlighed.
For funktionssystemerne, herunder det politiske og det økonomiske, betyder det da, at man
kan overføre definitionen dertil, hvad for økonomisystemet vil føre til, at ”markedet” vil
være den økonomisysteminterne omverden for økonomisk kommunikation, herunder for
økonomiske organisationer, men den samfundssysteminterne omverden for det økonomiske
funktionssystem som sådan. For politiksystemet vil det være ”den offentlige mening”,
der vil være politiksystemintern omverden for politiske organisationer og interaktioner.
(RM, p. 185/131). Man kan så at sige ikke umiddelbart få hold på offentligheden. Den kan
ikke relateres til enkelte personer eller organisationer, ja, faktisk er det netop det, der iflg.
Luhmann kendetegner offentligheden! ”Hvis systemet (det kunne fx være det politiske,
261 Se RM, kap. 14, p. 183-189/130-134, samt PG, p. 283 ff.
262 Det politiske system lader sig således ikke styre udefra af fx massemediesystemet eller af noget som helst
andet system, hvad tilsvarende gælder for de øvrige funktionssystemer.
109