Politisk kommunikation og Luhmann

Det er imidlertid som anført også sproget, der i kraft af sin indbyggede binære
kodning 155 , giver mulighed for, at der ved enhver kommunikation kan formuleres såvel en
positiv som en negativ version. Sproget i sig selv danner på den måde grundlag for, at der
sker en fordobling af ethvert realitetsforhold uden, at dette har noget modsvar i verden 156
som sådan, idet verden i sig selv hverken er positiv eller negativ (GG, p. 222). Det betyder,
at der ved ethvert udsagn i det rent sproglige udgangspunkt vil være mulighed for modsigelse
og dermed for konflikt, men også mulighed for tilslutning og dermed for konsensus.
Denne fordobling kommer endvidere til at fungere som en struktur 157 , der relaterer alene til
sproglig kommunikation 158 , dvs. som kun kan læres psykisk gennem deltagelse i selve den
sproglige kommunikation (GG, p. 221-222).
Luhmann betoner (GG, p. 226-229), at denne kodning af sproglig kommunikation
har meget vidtrækkende betydning. Opsummerende præciserer han, at al sproglig kommunikation
vil være omfattet af kodningen, at der ikke som sådan ligger nogen præferencer i
denne sproglige kommunikation for et ja eller et nej, at kodningen relaterer til kommunikation
og ikke til deltagende kommunikanters hensigter og/eller indstillinger, at al brug af
negation, dvs. modsigelse, implicit forudsætter en skelnen således, at der kan dannes sikkerhed
for, hvad der fortsat står åbent for kommunikation, og hvad der er afvist, at man i
en vis udstrækning kan dirigere ja/nej gennem sproglige markeringer, at den vigtigste effekt
af kodningen antages at være, at enhver kommunikationsoperation, dvs. enheden af
meddelelse, information og forståelse, afsluttes med netop forståelse, og at det er her, muligheden
ligger for at bringe interesser ind i kommunikationsprocessen, fordi forståelse jo
155 Luhmann gør udtrykkeligt opmærksom på, at han med kode-begrebet mener det begreb, som man anvender
inden for kybernetikken, dvs. et kodebegreb, som er afgrænset til anvendelse i forbindelse med binære
strukturer – i modsætning til det kodebegreb, man anvender inden for lingvistikken (GG, p. 221, note 49). I
Luhmann 1975c, p. 172, henviser han til et biogenetisk kodebegreb som modsætning til et fra lingvistikken.
Når han således vil undgå lingvistikkens kodebegreb, beror det på, at dette efter hans opfattelse ikke indeholder
noget afgrænsningskriterium, hvad betyder, at det ikke kan angive hvilke ”Direktiven oder Symbole zu
einem Code gehören und welche nicht.”, hvorfor man er henvist til på forhånd at kende den særlige kultur,
tradition, regionale egenart osv., for på intuitiv vis at kunne afgøre, hvad der ved dette udsnit hører til en kode
og hvad der ikke gør. Se: Luhmann1994d, Soziologische Aufklärung 4. Beiträge zur funktionalen Differenzierung
der Gesellschaft. 2. opl. (1987) Opladen, Westdeutscher Verlag, p. 13.
156 Verdensbegrebet knytter Luhmann tæt til begrebet mening, hvorfor jeg erindrer om fig. 7 foran. I SY, p.
283/252 formulerer Luhmann det således: ”Verden er … korrelat til identiteten af mening, den er fuldstændig
medgivet i ethvert meningselement … Vi indsætter .. verdensbegrebet som begreb for meningsenheden for
differencen mellem system og omverden og benytter det dermed som et differenceløst sidstebegreb.”
157 Luhmann beskriver i kort form struktur som ”Erwartungen in Bezug auf die Anschlussfähigkeit von Operationen,
sei es des blossen Erlebens, sei es des Handelns, und Erwartungen in einem Sinne, der nicht subjektiv
gemeint sein muss“, jf. ES, p. 103, og strukturers funktion er at være med til at afklare, hvordan ”eine
Operation zu einer anderen, nächsten kommt” (ibid., p. 329), jf. også gennemgangen af kommunikationsbegrebet
foran.
158 Dvs. som ”eine lediglich kommunikationstechnische Einrichtung” og ikke til ”einen Weltsachverhalt, den
man in der Kommunikation nur noch abzubilden hätte“ for nu at citere fra en noget tidligere tekst: Luhmann
1990a, Ökologische Kommunikation, Opladen, Westdeutscher Verlag, 3. opl. 1990, (1986), p. 78.
63