Politisk kommunikation og Luhmann

er forudsætning for kommunikativ tilslutning; og fordi man som udgangspunkt gerne vil
forstås, må der også kunne forudsættes at være en fælles interesse i forståelighed, som
imidlertid kun er acceptabel, fordi der umiddelbart i forlængelse heraf ligger denne bifurkation
mellem et ja og et nej. 159
For yderligere at betone vigtigheden af denne sprogets binære kodning citerer jeg
direkte fra GG, p. 230: ”Die Codierung der Sprache überwindet die evolutionäre Unwahrscheinlichkeit
eines sich operativ abschliessenden Kommunikationssystems. Sie garantiert,
soweit das im System selbst möglich ist, die Autopoiesis der gesellschaftlichen
Kommunikation, indem sie sie transformiert in die Freiheit, zu allen erreichten Bestimmtheiten
folgenreich ja oder nein zu sagen. Deshalb evoluieren in komplexen Gesellschaften
nicht Konsenspflichten 160 , sondern .. symbolisch generalisierte Kommunikationsmedien“.
Hermed siger Luhmann med andre ord, at det er kombinationen af denne sprogets
binære kodning og det forhold, at kommunikationens muligheder er blevet udvidet i og
med, at udviklingen af spredningsmedier har muliggjort, at kommunikationen kan løsnes
fra bindingen til interaktionssystemer, der har ført til, at der historisk sine steder i forbindelse
med løsningen af kommunikative problemer er opstået behov for den ovenfor anførte
nye form for sammenknytning af konditionering og motivation. Og det er her, som allerede
foran anført, at teorien om symbolsk generaliserede kommunikationsmedier (SGK) eller
succesmedier (Erfolgsmedien) kommer ind. Hvad Luhmann nærmere mener hermed, bliver
da emnet for de næste afsnit.
2.5.3. Symbolsk generaliserede kommunikationsmedier: funktion
Begrebet om de symbolsk generaliserede kommunikationsmedier – eller SGK –
stammer fra Parsons’ teori om interaktionsmedier, 161 dvs. penge, magt, indflydelse, værdier
(GG, p. 318). Med symbolsk sigter Parsons på forskellen mellem ego og alter, dvs. til
socialdimensionen, og med generaliseret sigter han til forskellen mellem situationerne, alt-
159 Jönhill 1997, p. 255-256 anfører i øvrigt som sin tolkning af Luhmann i forlængelse af denne opsummering,
at ”frihet forstås som varken mer eller mindre än en effekt, eller et biprodukt, av kommunikationens binaritet.
Frihet är betingad av möjligheten att säga ja eller nej.” .. hvad Luhmann selv direkte skriver i SY, p.
205/189, hvor det hedder, at ”kommunikation uundgåeligt og til stadighed reproducerer friheden til at antage
og forkaste”.
160 Vi har her et eksempel på et at de mange, ja, nærmest utallige ’hip’ til Habermas og hans normative forestillinger
om konsensussøgende kommunikation. Men i øvrigt forekommer dette ’deshalb’ mig at være noget
løst begrundet her. Dog er tankegangen så vidt ses den, at den løbende udvikling væk fra primært interaktionsbaseret
kommunikation til andre former for mere systembaseret, distanceovervindende kommunikation,
medfører dette behov for symbolsk generaliserede kommunikationsmedier.
161 Ifølge Helmut Willke, 2000, p. 203, udviklede Parsons sit mediekoncept i analogi til pengemekanismen,
dvs. hvor penge fremstår som symbol på bytteværdien af goder og tjenesteydelser, dér kommer de til at befri
den økonomiske virksomhed fra den temmelig besværlige gensidige afstemning af varer med varer. Har man
penge, er man generelt meget mere interessant som økonomisk partner i et bytteforhold.
64