Politisk kommunikation og Luhmann

4. Politisk kommunikation som forskningsperspektiv
”Keine Theorie erreicht das Konkrete. Das ist nicht ihr Sinn, nicht ihr Ziel“. 279 Så
når bestræbelsen i det følgende rækker frem mod anvendelighed i det konkrete, og når
spørgsmålet lyder: hvorledes er det muligt at studere politisk kommunikation i det moderne
samfund?, så ligger der denne løftede pegefinger lurende i baggrunden og advarer mod at
tro det muligt. Det er det ikke. Videnskabelig iagttagelse implicerer ingen direkte tilgang
til en udenfor liggende realitet. (WG, p. 82). Det, vi derimod kan indfange, er begreber,
som vi kan konstruere. Det foregår i videnskabssystemet, dvs. det foregår i et system. Som
sådan foregår det som kommunikation, der på den ene side refererer tilbage til tidligere
kommunikation i systemet, dvs. selvreferentielt, og på den anden side refererer til noget
andet, dvs. fremmedreferentielt. En sådan kommunikation opfatter Luhmann som resultatet
af en specifik form for iagttagelse, hvor der forud har været lagt en specifik distinktion ind
til ledelse af iagttagelsen, fx i videnskabssystemet koden sand/usand, jf. figur 12 foran. Det
følgende er således en konstruktion bygget op som kontrast til en anden konstruktion, den
om trepartsrelationen. Der er endvidere – og det kan ikke betones stærkt nok! – alene tale
om en rent tentativ og induktiv konstruktion.
Luhmann tager afstand fra den ’radikale konstruktivisme’, (RM, p. 15 ff./13 ff.),
fordi dens udgangspunkt er, at alt er konstruktion. Luhmanns argument er, som tidligere
anført, at der findes systemer. 280 I og med, at man foretager den første distinktion og betegner
det betegnede som formen system 281 og det ubetegnede som dets omverden, har man
foretaget en 1. ordens iagttagelse. Samtidig har man imidlertid også fået konstrueret en
mulighed for at skelne mellem reference til systemet selv hhv. til dets omverden, dvs. selvreference
overfor fremmedreference. ”Denne skelnen mellem selvreference og fremmedreference
kan .. ikke findes i systemets omverden (hvad ville i så fald være ’selv’ og hvad
279 Hedder det med vanlig sans for opmærksomhedsfængende indledningsord i artiklen Evolution und
Geschichte, p. 150, i: Luhmann 1975c, p. 150-169. Dette udsagn skal som alle udsagn ses i sin kontekst, her
i spændingsfeltet mellem evolutionsteori og historieteori. Nogle år før formulerede Luhmann nemlig også
følgende i Luhmann 1973b, p. 169: ”Der Übergang von einer Kausalgesetze suchende zu einer funktional
vergleichende Methode führt in der Theorie konsequent zu dem .. geforderten Übergang von Handlungstheorien
zu Systemtheorien. Er kompensiert gleichsam durch Theoriekomplizierung den Versicht auf ‚lineares’
Methodendenken und versucht auf diese Weise, sich der Realität besser anzunähern, als dies den kausalgesetzlich
denkenden Methoden und Theorien möglich war.“(min fremhævning, NKP).
280 Således også i RM, hvor det om massemediesystemet hedder, "Det drejer sig .. ikke kun om et fænomen,
som en iagttager kan udsondre, hvis han er indstillet på det. Systemet udsondrer sig selv.” p. 49/36.
281 Jf. foran afsnit 2.5.5.
119