Politisk kommunikation og Luhmann

forudsætter en flerhed af psykiske systemers medvirken. Dette er grunden til, at kommunikation
ikke kan tilregnes eller tilskrives ét enkelt psykisk system som en enhed (GG, p.
81). 101 . Det følger heraf, at alt, hvad der på den ene eller anden måde kan tilskrives kommunikation,
bliver medtaget under den Luhmannske samfundsteori og dertil hørende delteoriers
iagttagelse, mens tilsvarende alt, hvad der ikke på en eller anden måde kan tilskrives
eller forbindes med kommunikation, bliver ladt ude af betragtning. 102
Det er denne grundlæggende enkelhed og dermed også radikalitet i teorikonstruktionen,
som giver Luhmann mulighed for at skærpe begrebsbeskrivelserne, herunder også
at sammenknytte et usædvanligt stort antal begreber i sin teoriformulering. Alene i forordet
til Soziale Systeme (p. 12/33) oplister Luhmann 33 begreber, som han i den bog søger at
bestemme den indbyrdes reference til. 103 Det ligger heri, at med mindre man til stadighed
præciserer sine systemreferencer, vil risikoen for at køre ud i en uendelig regres i den
Luhmannske teoribygning være overhængende. 104
Hvad er da kommunikation hos Luhmann? Det er forskelligt fra den hidtil dominerende
måde at opfatte kommunikation på, der typisk opfatter kommunikation som overførsel
af en meddelelse fra en afsender til en modtager (SY, p. 194/181), hvor kommunikation
følgelig bliver en form for handling, dvs. kommunikativ handling, der går ud på at afgive
noget til en anden. En sådan måde at opfatte kommunikation på vil imidlertid efter
Luhmanns opfattelse ikke være i stand til blot nogenlunde dækkende at beskrive den
selvskabende eller autopoietiske proces, som kommunikation efter Luhmanns opfattelse
udgør. Sådan har Luhmann imidlertid ikke altid set på forholdet, thi Luhmann har også
med begrebet om kommunikation været længe undervejs, 105 hvad hænger sammen med det
101 I SY p. 191/178 refererer Luhmann til almen systemteori og det deri anvendte udtryk ’mutualistisk’ eller
’dialogisk’ konstitution, hvormed menes, at selvreference basalt set kun er mulig, hvis der mindst er to informationsforarbejdende
processorer til stede, og at systemerne kun kan bestå af de selektive samordninger,
som produceres i dette samvirke mellem processorerne, og, konkluderer Luhmann, ”den basale proces i sociale
systemer, den proces, der producerer de elementer, som disse systemer består af, kan under disse omstændigheder
kun være kommunikation”.(ibid. p. 192/179)
102 Den her udtalte mangel på præcision står i skærende kontrast til det ovenanførte om kommunikation som
grundlæggende operation. Det hænger sammen med, at autopoietiske systemer er karakteriseret ved at være
operativt lukkede, men kognitivt åbne, hvad bl.a. betyder, at de er åbne for en lang række påvirkninger fra
omverdenen, jf. afsnit 2.3.
103 Anders la Cour 2002, Frivillighedens pris, Ph.d-afhandling, Sociologisk Institut, København, anfører (p.
13), at ”Luhmanns teori om sociale systemer består af over 40 selvstændige begreber, der alle står i en bestemt
relation til hinanden.”
104 Dette nævner jeg her, fordi jeg i forbindelse med beskrivelsen af kommunikationsbegrebet er nødt til at
indføje yderligere begreber, bl.a. det fra Parsons hentede, men modificerede begreb om dobbelt kontingens.
Dette begreb er nødvendigt for at forstå det Luhmannske udsagn om kommunikationens usandsynlighed.
105 I Luhmann 1969f, Kommunikation, soziale, Handwörterbuch der Organisation, udgivet af Erwin Grochla,
Stuttgart 1969, anfører Luhmann således den oprindelige overførselsmetafor, nemlig at ”Kommunikation
ist Übermittlung von Information jeder art”, idet dog social kommunikation kun er ”die Übermittlung von Information
in sozialen Systemen”.
47