Politisk kommunikation og Luhmann

Set fra hvert af funktionssystemernes perspektiv udgør samfundet med dets øvrige funktions-,
organisations- og interaktionssystemer da en særlig samfundsintern omverden. Det
betyder, at intet af disse perspektiver kan blive helt ens. Set fra det politiske systems perspektiv
udgør dets samfundsinterne omverden således alle andre systemer end det selv. Det
politiske systems perspektiv på sin samfundsinterne omverden vil derfor være forskelligt i
forhold til det perspektiv, som fx det økonomiske system vil iagttage sin samfundsinterne
omverden med. Endvidere betyder det, at det politiske i samfundet alene kan ses som det
politiske system, eller som en del af dette.
Politisk kommunikation forekommer alene ”inden for” 69 det politiske system, ikke
på tværs af systemgrænsen. Det samme kan siges om de øvrige funktionssystemer. Det er
vigtigt at pointere, at der ikke kan forekomme nogen direkte kommunikation på tværs af
disse funktionssystemer. Kommunikation kan kun forekomme systeminternt. 70 Hvert enkelt
funktionssystem tegner således hele samfundet i netop dets funktionsperspektiv, men
det enkelte funktionssystem må forudsætte, at de andre funktioner i samfundet også opfyldes.
Det følger heraf, at samfundet som sådan ikke er noget system i samfundet, og man
kan ikke nå samfundet kommunikativt. 71 Luhmann beskriver det i GG, p. 149-150, på
følgende måde: ”Das, worin alle Funktionssysteme übereinkommen und worin sie sich
nicht unterscheiden, ist nur noch die Tatsache kommunikativen Operierens. ... Als Kommunikationssystem
unterscheidet die Gesellschaft sich von ihrer Umwelt, aber dies ist eine
externe, keine interne Grenze. Für alle Teilsysteme der Gesellschaft sind Grenzen der
Kommunikation ... die Aussengrenzen der Gesellschaft. Darin, und nur darin, kommen sie
überein. An diese Aussengrenze muss und kann alle interne Differenzierung anschliessen,
indem sie für die einzelnen Teilsysteme unterschiedliche Codes und Programme einrichtet.
Sofern sie kommunizieren, partizipieren alle Teilsysteme an der Gesellschaft. Sofern sie in
unterschiedlicher Weise kommunizieren, unterscheiden sie sich.“
69 I anførselstegn, fordi der ikke er tale om nogen rumlighed, men derimod om et iagttagelsesperspektiv: Politisk
kommunikation iagttages, men kun indirekte, fx vha. den til kommunikationen tilknyttede handling, den
såkaldte fjerde selektion, eller vha. en iagttager, som man iagttager, hvad jeg skal komme tilbage til under afsnittet
om kommunikation.
70 Dette er formelle betragtninger, som i praksis bliver underløbet, især i forbindelse med organisationers
overtagelse af stadig mere kommunikation, ”Denn nur als Organisation, das heisst nur in der Form der Repräsentation
seiner eigenen Einheit, kann ein System mit seiner Umwelt kommunizieren.”, som det hedder i
GG, p. 607, jf. også afsnit 3.1.1.
71 Jf. Luhmann 2002c, p. 124. Der er her tale om et paradoksiforhold, som jeg vender tilbage til.
34