Politisk kommunikation og Luhmann

elle enhed, her altså studiefeltet politisk kommunikation, der skal garantere teoriens enhed,
selvom der bag betegnelsen politisk kommunikation synes at ligge en forventning, ja, en
hypotese om, at politisk kommunikation vil kunne beskrives teoretisk som en enhed.
I og med, at Luhmann udpeger et funktionssystem for såvel det politiske som for
det massemediemæssige område, har vi som nævnt en konflikt mellem hans opfattelse af
det fagområde, der betegnes som politisk kommunikation, jf. foran og den dér udlagte generelle
opfattelse af dette fagområdes institutionelle og systemmæssige sammensætning.
Vi står altså ifølge Luhmann med et studiefelt, der synes at brede sig ud over i hvert fald to
af de samfundsmæssige funktionssystemer, som han har udpeget. Vi står endvidere med
den Luhmannske teoriformulering, som gør krav på at kunne være anvendelig på alle samfundsmæssige
områder. Det må derfor være muligt ved hjælp af eller med udgangspunkt i
denne teoriformulering at foretage en teoretisk beskrivelse af politisk kommunikation.
Spørgsmålet er derfor, om vi med fordel, dvs. med større klarhed og kommunikativ operationalitet,
dvs. gennemslagskraft, vil kunne anvende Luhmanns formulering af funktionssystemer
m.v. på de respektive kommunikationsområder som grundlag for en beskrivelse
af dette særlige kommunikationsområde?
En anden og mere uddybende måde at stille samme spørgsmål på er, om vi ved at
tage udgangspunkt i den Luhmannske teoriformulering, forstået som en slags socialvidenskabelig
grundforskning, opnår en operationel, dvs. en realistisk og dermed overbevisende
beskrivelse af studiefeltet politisk kommunikation, som vil kunne fungere internt i relevante
samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer, og som eksternt vil blive bedømt som
fremmende for indsigt i eller som grundlag for indsigt i dette forskningsfelt, således som
det udfolder sig i det funktionelt differentierede samfund?
Jeg vil på denne baggrund formulere problemstillingen som et spørgsmål om,
hvordan politisk kommunikation vil kunne beskrives på grundlag af Luhmanns formuleringer
om især samfundet, funktionssystemerne for politik og massemedier samt grundlæggende
ud fra hans særlige formulering af systemteori og kommunikationsteori? Det er dette
komplekse spørgsmål, som jeg i specialet vil forsøge at give et svar på. Bag spørgsmålet
gemmer der sig som antydet den tese, at politisk kommunikation ikke kan beskrives som ét
politisk kommunikationssystem, der omfatter såvel medier som politikere og borgere, jf.
foran.
Den position, som Luhmann indtager, kan måske illustreres således som jeg forsøger
i figur 2 25 nedenfor. Figuren skal illustrere det politiske og det massemediemæssige
25 Jeg har hentet inspiration til denne figur hos Dr. Frank Hillebrandt, jf. figur 5, afsnit 2.1.
14