Politisk kommunikation og Luhmann

De resterende områder, dvs. hhv. niveauet for sociale systemers dannelse og for
uddifferentieringen af de funktionsspecifikke systemer, udgør det studiefelt, som Luhmanns
videre samfundsteoretiske arbejde har været fokuseret på, jf. Luhmanns egen skitsering
af sit samfundsteoretiske projekt (ibid. samt GG, p. 78 ff.), der udover ’indledningskapitlet’
91 kom til at bestå af en fremstilling af samfundssystemet i GG samt af de vigtigste
af samfundets funktionssystemer, jf. oplistningen nederst i figur 6.
På niveauet for teorien om sociale systemer, som altså omfatter alle sociale systemer
fra interaktionssystemer over organisationssystemer til selve samfundssystemet,
drejer det sig om først og fremmest at få præciseret det særlige, der er ved disse systemer i
og med, at de er autopoietiske, og det vil især sige at få beskrevet deres specifikke operation,
som er kommunikation, jf. foran. Teorien om sociale systemer sammenfatter alle udsagn,
som gælder for alle sociale systemer, lige fra de helt kortvarige interaktionssystemer
91 Forhistorien til dette ”indledningskapitel” er lang og kringlet. Luhmann har haft store vanskeligheder med
at finde fodfæste til et udgangspunkt. Det fremgår af en lille artikel, som er optryk af et foredrag med titlen
Unverständliche Wissenschaft. Probleme einer theorieeigenen Sprache, fra 1979 og genoptrykt i Luhmann
1981f, Soziologische Aufklärung 3. Soziales System, Gesellschaft, Organisation, Opladen, Westdeutscher
Verlag, p. 170-177. Luhmann forklarer heri sine vanskeligheder ved at skrive en bog om sociale systemer, og
han henviser i den forbindelse til en temaplan, han har vedhængt artiklen. Jeg vedlægger temaplanen her:
Luhmann knytter følgende bemærkning til planen: ”Ich habe den Plan für eine Buch über Theorie sozialer
Systeme mitgebracht, aus dem zumindest optisch deutlich wird, weshalb dieses Buch bisher nicht geschrieben
worden ist”(p. 174). Et af problemerne har været den anførte skelnen mellem ”personale und soziale
Systeme”. I 1984 lykkedes det så for Luhmann at få skrevet bogen om sociale systemer, hvor bl.a. dette problem
er blevet løst under hensyntagen til eller iagttagelse af ”einer radikalen Änderung der Gesellschaftsstruktur”
(SY, p. 286/254), dvs. til funktionel differentiering. I forordet lægger Luhmann ikke skjul på, at teorianlæggets
labyrintiske form ikke vil føre til nogen lykkelig slutning (SY, p.14/35). En sådan bemærkning
kan opfattes som udtryk for Luhmanns sædvanlige (selv)ironi, men også som udtryk for den realitet, at ”Die
Forschung bleibt ein nie in einer Einheitsaussage zum Ende kommender zeitlicher Prozess”, som det hedder i
Luhmann 1991g, p. 66.
42