Politisk kommunikation og Luhmann

situation med massekrak og massearbejdsløshed, og dominansen vil komme til udtryk på
den måde, at det da vil være i relation til dette system, den største indsats til forbedringer
vil blive iværksat. 63 I det funktionelt differentierede samfund er og må funktionerne og deres
processeren, dvs. kommunikationen heromkring, altså være forskellig 64 , men samtidig
er, set fra det enkelte menneskes perspektiv, muligheden for at deltage i de respektive
funktioner i princippet ens, dvs. principielt lige for alle og således ikke afhængig af, om
man i forvejen har adkomst til at deltage i andre funktioner, 65 hvad som anført foran er en
stærkt kontrast til fx det stratificerede og af adelen dominerede samfund.
Disse samfundstypespecifikationer skal forstås på den måde, at de respektive begreber
alene betegner den primære differentieringstype, ja, faktisk går Luhmann så vidt, at
han konstaterer, at det inden for de enkelte funktionssystemer snarere er undtagelsen end
reglen, ”dass die eindeutige Festlegung auf den Primat einer bestimmten Differenzierungsform”
lykkes (GG, p. 761). Hovedsynspunktet er således, at der samtidig kan og sædvanligvis
vil bestå flere typer differentieringer inden for samfundet, men dog alene på en sådan
måde, at det er den primære differentieringstype, der regulerer de øvrige differentieringsformers
muligheder for at operere. Det hedder således i GG, p. 612, at ”Bei funktionaler
Differenzierung findet man auch heute noch Stratifikation in der Form von sozialen Klassen
und auch noch Zentrum/Peripherie-Unterschiede, aber das sind jetzt Nebenprodukte
der Eigendynamik der Funktionssysteme.“ Af speciel interesse i den herværende politologiske
sammenhæng er differentieringstypen efter centrum og periferi, idet denne differentieringstype
spiller en særlig og fortsat aktuel rolle i relation til det politiske funktionssystem
i den udstrækning dette system relaterer sig til statsdannelse. 66
Med nedenstående figur 5 er det tanken at anskueliggøre Luhmanns forestilling
om samfundet som funktionelt differentieret, dvs. som delt op på en række forskellige ho-
63 Luhmann 1993n, bånd 11.
64 I det økonomiske funktionssystem drejer kommunikationen sig i princippet om at kunne betale eller ikke
kunne betale, i retssystemet er temaet, hvem har ret og hvem har uret, mens videnskabssystemet i sidste instans
kommunikerer om sandhed, her er temaet altså, hvad er sandt og hvad er ikke sandt. I det politiske system
drejer kommunikationen sig i sidste instans om at bevare eller vinde regeringsmagten, hvad vi jævnligt
kan opleve som brugere af massemediesystemet og dermed som iagttagere af de handlinger, der knytter sig
til den deri forekommende kommunikation, jf. SY p. 491/419.
65 Luhmann 1977c, Differentiation of society, Canadian Journal of Sociology, 2, (1), 1977, p. 29-53, p. 36.
Stemmeretten her i landet er fx i vore dage ikke mere afhængig af, om man er ejer af fast ejendom, dvs. der
er ikke sådan en strukturel binding mellem det politiske og det økonomiske system.
66 Historisk har denne centrum-periferi-model spillet en betydelig rolle, særligt i forbindelse med såkaldte
storriger som fx Kina og Romerriget. Luhmann anfører, at det sidst kendte af den slags storriger var Sovjetunionen,
GG, p. 671. Den spiller imidlertid fortsat en betydelig rolle inden for det politiske system, jf. PG, p.
244 ff.
32