Politisk kommunikation og Luhmann
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
5. Konklusion<br />
I dette speciale har det været hensigten at lægge an til en samfundsteoretisk funderet<br />
tilgang til studiet af politisk <strong>kommunikation</strong>. Vægten har således ligget på en gennemgang<br />
af det samfundsteoretiske materiale, som jeg har fundet hos sociol<strong>og</strong>en <strong>og</strong> samfundsteoretikeren<br />
Niklas <strong>Luhmann</strong>.<br />
Det spørgsmål, der hele projektprocessen igennem har ligget lige under det spr<strong>og</strong>ligt<br />
udtrykte, dvs. lige før det kommunikerede, eller med andre ord midt mellem bevidsthedssystemet<br />
<strong>og</strong> det sociale system, som specialet er skrevet <strong>og</strong> kommunikeret ind i, har<br />
været, om det d<strong>og</strong> ikke kunne være muligt at formidle en del af det af <strong>Luhmann</strong> formulerede<br />
samfundsteoretiske værk på en måde, som kunne gøre det så meget mere imødekommende<br />
<strong>og</strong> sådan rettet mod n<strong>og</strong>et, der måtte minde om operationalitet i anvendelsesorienteret<br />
forskning, at <strong>og</strong>så politol<strong>og</strong>er i Danmark måtte få interesse for værket. En sådan bestræbelse<br />
er imidlertid allerede i udgangspunktet oppe imod hårde odds. Alene det tyske<br />
spr<strong>og</strong> udgør jo i vore dage en høj grad af forhindring. Hertil kommer den akademiske tradition,<br />
som skinner så åbenlyst igennem – <strong>og</strong>så hos <strong>Luhmann</strong>, om end d<strong>og</strong>, så vidt jeg kan<br />
vurdere, i mindre omfang end hos den her til lands langt mere kendte Jürgen Habermas!<br />
Endelig er der teoriformuleringens ejendommelige <strong>og</strong> kompakte lukkethed. Den pirrer. Det<br />
så vi senest i maj måned i år, da Handelshøjskolen i København havde inviteret til konference<br />
under overskriften The Opening of Systems Theory. Behovet for åbning af teorikomplekset<br />
er således klart følt i kredse, der ellers er det venligt stemt.<br />
Teorien skal altså i spil. Men som det gælder på det personlige plan, når man skal<br />
møde det fremmede, sådan gælder det <strong>og</strong>så i relation til en teori: før man kan åbne sig, eller<br />
før man kan åbne en teori, må man kende den inde fra – ellers vil risikoen for at miste<br />
orienteringsevnen være alt for stor!<br />
Med det sigter jeg mod at udtrykke, at det, jeg allerhelst ville have opnået, nemlig<br />
en klar påvisning af, hvordan teorien ville kunne anvendes på et konkret studiefelt som fx<br />
politisk <strong>kommunikation</strong>, næppe vil kunne siges at være indfriet med dette speciale. Imidlertid<br />
er det mit håb, at der fremstår en sådan grad af pejlemærker mod anvendelighed i<br />
retning af det empiriske, at det næste skridt i den retning vil være grundige overvejelser af<br />
metodisk karakter. Sådanne overvejelser er der faktisk folk rundt omkring, der gør sig. Jeg<br />
vil her fremhæve sociol<strong>og</strong>en Anders la Cour, men andre kunne <strong>og</strong>så være nævnt.<br />
Hermed antyder jeg, hvad der yderligere har været en bevæggrund til dette specialeprojekt:<br />
tværfaglighedsbestræbelsen! Det er vel muligt, at der ligger sådanne centrifugale<br />
127