Politisk kommunikation og Luhmann

ende og samlende synspunkt ville – udover teorien om den offentlige mening – endvidere
være at bygge videre på teorien om temaer 296 og den sammenfatning heraf, som Luhmann
foretager af analyserne herom i RM, hvor det munder ud i en perspektivering i retning af
en teori om samfundets hukommelse, jf. også foran afsnit 3.2. om Luhmanns overvejelser
omkring spørgsmålet om, hvorvidt vurderingen af massemediernes primære orientering i
stedet for i retning af socialdimensionen, da snarere skulle gå i retning af tidsdimensionen.
Hvis en sådan måde at anskue massemedierne på blev mere udbredt, kunne det måske være
med til at afdramatisere oplevelsen af dem og dermed af en ikke uvæsentlig del af hverdagslivet,
hvad måske kunne have ikke ganske uvelkomne effekter rundt omkring blandt
mennesker. Her er vi da ved et konkret betydningsfelt for, hvad konsekvensen af en bestemt
måde at se på et samfundsmæssigt sagsforhold på kunne være, jf. henvisningen i afsnit
3 til interview med Luhmann (Luhmann 1987a, p. 151).
4.2. Opsamling
Med den Luhmannske teoriformulering tilbydes vi således en måde at ”gå til sagen
på”, som kræver, at der skelnes mellem system og omverden, og at det gøres på en sådan
måde, at man kan påvise systemets grundlæggende funktion eller med andre ord, hvad
der er ”drivet” eller selvopretholdelsesmomentet ved systemet. I den forbindelse er det vigtigt,
at vi indser, at det er os som videnskabelige iagttagere og begrebsudviklere, der så at
sige tilskriver systemet en sådan funktion.
I relation til de to funktionssystemer for politik og massemedier har vi set, at en
indgang kan være ud fra den af Luhmann forud teoretisk fastlagte bestemmelse af de to systemers
respektive funktion og dermed deres processeren, samt deres indbyrdes relationer i
form af strukturelle koblinger. En kritisk overvejelse her vil da gå i retning af et fokus på
de mulighedsbetingelser for systemets processeren, der måtte forekomme. Det er her, at
spørgsmålet om temaer presser sig på i begge de to systemer, idet det er påvist, at temaer
spiller en meget betydelig rolle i begge systemers kommunikation. Sådan et tema eller flere
forskellige vil da kunne danne grundlag for en egentlig empirisk undersøgelse. Det er her
vigtigt at erkende, at det ikke er selve kommunikationen, der iagttages, men alene det, som
kommunikationen drejer sig om. I og med, at et tema eller en serie af temaer bliver betegnet,
vil det differensteoretiske grundlag, som den Luhmannske teori bygger på, imidlertid
”tvinge” os til uophørligt at overveje, hvad der måtte være unddraget betegnelse, dvs. hvad
296 Der er tale om forhold til stabilisering af samfundet, som beror på, hvad Luhmann med inspiration fra bl.a.
Heinz von Foerster og Michel Serres kalder for ”egenværdier” og ”objekter”, og som leder Luhmann hen til
formulering af en teori om samfundets hukommelse. Se kapitel 13 i RM.
125