Politisk kommunikation og Luhmann

I det perspektiv, som et udgangspunkt i tesen om trepartsrelationen fra kapitel 1
ville lægge op til, ville en sådan artikel indgå i, hvad man ville betegne som den offentlige
samtale, som på et tidspunkt skulle føre til et offentligt ræsonnement og derudfra til en legitim
politisk beslutning. 294 Der kan her indgå det synspunkt, at det her også drejer sig om
kampen om den politiske dagsorden, agenda-setting. Et sådant sæt af perspektiver ville da
netop læse massemedierne som deltagende på linje med de politiske partier i den politiske
proces. Et sådant studium kan man naturligvis foretage, og det gør man også!
Det er imidlertid ikke det, som vi med udgangspunkt i Luhmanns teoriproduktion
vil finde støtte til, jf. foran. Her ville vi gå ud fra systemspecifikationen og grænseproblembeskrivelsen
og videre ad vejen over temaer, thi også de politiske partier og øvrige
deltagere i den politiske kommunikation i periferien til det politiske system arbejder med
temaer. Det er faktisk sådan iflg. Luhmann, at jo længere ud i periferien man kommer, jo
større rolle spiller temaerne. ”Je breiter die Interessengrundlage ist (oder auch: sein soll),
die für Politik aktiviert werden kann und je mehr mögliche Themen politisiert werden können
(oder mit einem Schlagwort: je „demokratischer“ das System ist), desto mehr Organisationen
braucht die Peripherie, um Themen aufzugreifen, Konsenschancen abzutasten und
Entscheidungen vorzubereiten. .. Die Tätigkeit in der Peripherie bietet .. den Vorteil, dass
hier (noch) gar nicht kollektiv bindend entschieden werden kann, so dass ein grösserer
Spielraum für Wunschvorstellungen und klientelorientierte Dramatisierungen gegeben ist.
(PG, p. 245-246).
Gensidigheden og afhængigheden de to systemer imellem ville komme i fokus,
men netop ud fra det synspunkt, at de er selvstændige, autopoietiske, men som sådan også
omverdensafhængige systemer. Det ville indebære, at der ville blive lagt en respekt af de to
systemområder og deres processeren ind i studiet, altså en anerkendelse af, at de arbejder i
hver deres forskellige del af samfundet og på hver deres forskellige grundlag. 295 Et afgøhåndterer
forandringen af Danmark til et multikulturelt samfund.” I artiklen, som fortsætter på side 2, fortæller
journalisterne Arne Hardis og Troels Mylenberg deres version af historien om Danmark og udlændingespørgsmålet
fra mellem vedtagelsen af udlændingeloven af 1983 og til den aktuelle valgkampsituation. Temaet
er således taget op helt fra starten af valgkampen af denne ugeavis.
294 Se fx Anker Brink Lund 2002, Den redigerende magt – nyhedsinstitutionens politiske indflydelse, Aarhus,
Aarhus Universitetsforlag, p. 12 ff.
295 Dette synspunkt indebærer ikke, at der fra politisk side ikke skulle ske indblanding i massemediesystemet.
Fx er det et udbredt ønske at opretholde, hvad man kalder for ”public service”, jf. fx journalist og
cand.scient.pol. Jacob Rosenkrands’ artikel under overskriften, ”Hadeobjekt. Rupert Murdoch. Stor magt.
Enkel filosofi. Masser af succes” i Politiken for den 19. november 2003, men samtidig er det blevet sværere i
en situation, hvor nu ”64 procent af tv-markedet i Europa” er blevet kommercialiseret. For at sådanne politiske
tiltag skulle kunne være effektive, bør de dog organiseres i internationalt regi; når noget sådant trods alt
har haft en vis succes inden for det handelsmæssige/økonomiske område i WTO-regi, kunne det vel også
tænkes at kunne virke i en vis udstrækning til regulering af informationsformidling, selvom det af mange
grunde er et i reguleringsmæssig henseende mere ”ømt” område.
124