Politisk kommunikation og Luhmann

ce er ikke nogen ny betegnelse 99 . Det er derimod betegnelsen autopoiesis, jf. ovenfor.
Luhmann gør udtrykkeligt opmærksom på, at begrebet autopoietisk system har en ringe
forklaringsværdi. 100 Begrebet forlanger blot, at man ved alle forklaringer skal gå ud fra de
specifikke operationer, som et system – nærmere bestemt det forklarede såvel som det forklarende
– reproducerer (GG, p. 66). Det siger intet om, hvilke specifikke strukturer, der er
blevet udviklet i et sådant system, og som er udviklet på grund af strukturelle koblinger
mellem system og omverden. Det forklarer altså ikke de historiske systemtilstande, som
den videre autopoiesis udgår fra. Hertil behøves yderligere, supplerende begreber. Overført
til samfundssystemet, som jo anvender kommunikation som systemelement, siger begrebet
derfor ikke noget om, hvad det er for et samfund, der bliver til ud fra en sådan autopoietisk
kommunikationsproces. For Luhmann bliver det afgørende derimod, at denne autopoietiske
proces frembringer en difference mellem system og omverden og dermed en grænse,
dvs. en systemgrænse.
2.4. Kommunikation som grundlæggende operation i mediet mening
Som anført anvender de sociale systemer, som Luhmann beskriver, kommunikation
som eneste systemelement og som grundlæggende operation. Man kan derfor som udgangspunkt
sige, at den eneste samfundsmæssige aktivitet eller operation, som sociologen
Luhmann iagttager i sin samfundsteori, herunder i de særlige delsystemspecifikke områder
med deres respektive organisations- og interaktionssystemer, er kommunikation. Luhmann
betegner da også kommunikation som det, der ”konstituerer det sociale som en særlig realitet”
(SY, p. 193/180), eller som den eneste genuint sociale operation, fordi kommunikation
Plenum Press, via bl.a. Niklas Luhmann og formuleringerne omkring begrebet om autopoiesis i nu hen ved
20 år har været ganske inspireret af biologisk forskning, forekommer påstanden om nyhedskarakteren dog at
burde modereres – også selvom den måde, forskerne i temanummeret arbejder på, så vidt ses adskiller sig
væsentligt fra den måde, Luhmann arbejdede på. Men lysten til interdisciplinær inspiration må hilses velkommen!
I øvrigt er det en gammel tradition i samfundsvidenskab, at man lader sig inspirere fra bl.a. biologien. Det
hedder således hos Cl. Wilkens 1881, Samfundets Grundlove. Et Grundrids af Sociologien. København, Otto
B. Wroblewsky’s Forlag, p. 10: ”Biologien er Sociologiens Moder. I denne Grundtanke, at Samfundet er den
højeste Form for den organiske Udvikling, har Sociologien et videnskabeligt Princip for Deduktionen… Allerede
.. Comte.. saa, at Sociologien maatte grundlægges ud fra Biologien” og lidt senere på side 11 hedder
det om Darwin og hans ånd, at ”det er hans storartede Bygning af Biologien, der bærer Sociologien”.
99 Ole Thyssen 1992 Forhold som forholder sig til sig selv henviser indledningsvis til Kierkegaards Sygdommen
til døden, hvor selvet beskrives som ”forhold som forholder sig til sig selv”. Derimod kan ordet selvreference
ikke slås direkte op i Politikens Filosofi Leksikon fra 1983 (7. Bogkluboplag), hvor man må omvejen
over ”refleksion” for at komme til bl.a. Hegels refleksionsbestemmelser, bestemt ud fra en ontologisk synsvinkel
som momenter i åndens og dermed i virkelighedens selvudvikling (p. 364).
100 Det er – set i forhold til den meget store opmærksomhed, begrebet autopoiesis har opnået - bemærkelsesværdigt,
at Luhmann udtaler sig sådan (det gør han også allerede på bånd nr. 5 i serien Luhmann, Niklas,
1993m dvs. allerede i efteråret 1991). Udsagnet bør derfor sammenholdes med og ses i lyset af bemærkningerne
citeret i en note, forrest i afsnit 2, fra Die Praxis der Theorie fra 1969 om Lieblingsworte og teoripolitik.
46