Download PDF udgave

106
andre. Dette er et vidnesbyrd om, at de grundlæggende bestemmelser i militærdoktrinen overholder
FN’s og OSCE’s standarder, især dem, der vedrører de militærpolitiske aspekter af sikkerhed.
I sin helhed indeholder den føderale ”Lov om Den Russiske Føderations forsvar”26 en række
karakteristiske træk fra den overgangsperiode, som Rusland befi nder sig i. Uanset at loven ikke handler
hverken om forsvar eller angreb (som grundlæggende kampformer), men om landets væbnede
forsvar mod aggression og om Ruslands militære organisation, har loven fået sit navn af politiske
hensyn, for at understrege den militære organisations fredelige karakter, uagtet at dens formål og
opgaver ikke er ændret markant siden Den Kolde Krig27.
Samtidig skete der dog en vis åbning af de militære strukturer, netop efter at denne lov var
trådt i kraft (i 1996). Offentligheden fi k mulighed for at vide, hvad landets væbnede forsvar består
af, hvilke styrker og midler der anvendes til dette formål, samt hvilke beføjelser myndighederne og
samfundet har. En komplet oversigt over de militære strukturer, der skulle indsættes til forsvar, blev
tilgængelig. Dette satte en stopper for den proces, der ledte til ukontrolleret udvidelse af disse strukturer,
og som var karakteristisk for slutningen af det 20. årh., hvor en række forskellige myndigheder
forsøgte at skabe deres egne ”minihære”.
Faktorer, der ligger til grund for nødvendigheden af at revidere de normative dokumenter
vedrørende Ruslands militærpolitik og sikkerhed
Normative dokumenter vedrørende sikkerhed kan ikke udfærdiges en gang for alle og holde evigt. De
skal udvikles og præciseres i takt med situationens udvikling såvel internt i landet som uden for dette.
Uagtet at Den Russiske Føderation har eksisteret relativt kort tid som selvstændig stat set i historisk
perspektiv, er landets militærpolitiske ledelse i gang med at få det normativt juridiske grundlag bragt i
overensstemmelse med den i det 21. årh. foreliggende virkelighed. Dette arbejde foregår under hensyntagen
til følgende principper og faktorer (se fi g. 3).
26 Vedtaget 31. maj 1996 og bestående af seks afsnit: (§§ 1-3) Forsvarets grundlag og organisation, (§§ 4-6) Statsmagtens
organers beføjelser inden for forsvar, (§§ 7-9) Subjekters, lokale myndigheders og organisationers beføjelser, ledende personers
pligter samt russiske borgeres rettigheder og pligter inden for forsvar, (§§ 10-17) Ruslands væbnede styrker, andre tropper,
militære formationer og organer, (§§ 18-22) Staten i krig. Krigstilstand. Civilforsvar. Forsvar og bevogtning af lokalterritorier. (§§
23-29) Afsluttende bestemmelser.
27 Dette er dog et område hvor mange andre lande i verdenssamfundet i deres lovgivning ”forsynder sig” i spørgsmålet om
opnåelse af militær sikkerhed for staten.