Download PDF udgave

More documents

Recommendations

Info

132 sammen. Rollen som global, militær og politisk supermagt er devalueret, men udviklingen synes nu at vende for russerne. Jo mere priserne på olie og gas er steget på verdensplan, jo mere har den russiske ledelse indset det strategiske potentiale i energi som en magtfuld ressource. Rusland og Europa Ruslands mulighed for at benytte landets energiressourcer som et politisk og økonomisk våben vækker stigende bekymring i EU-kredse. Rusland har formået at placere sig som EU’s vigtigste energileverandør. Mere end 50 pct. af EU’s import af gas og 30 pct. af olieimporten stammer fra Rusland. Samtidig er mange af de nye EU-lande i væsentlig grad afhængige af de russiske energileverancer. 4 Den europæiske produktion af olie og gas er hastigt faldende, samtidig med at Europas behov for energi er stadigt stigende. Dette forhold har fået Det Internationale Energiagentur IEA, til at forudse, at hvis denne udvikling fortsætter, vil Europa allerede om 25 år skulle importere mere end 90 pct. af sit oliebehov og mere end 80 pct. af sit behov for gas, fordi bl.a. Nordsøens energiressourcer begynder at blive udtømt. 5 Europas egen produktion af olie og gas ventes at falde med 55-75 pct., hvilket er medvirkende til at gøre de europæiske lande mere afhængige af energieksporterende lande. Indtil 2005 var forholdet mellem Rusland og EU i energispørgsmålet relativt problemfrit. Der havde kun været mindre problemer i Ruslands energileverancer, som var støt stigende. Men det var vurde- 4 Ibid. pp. 178-184 5 Claude Mandil (2003): Europe in the Global Energy System: Challenges for Energy Policy – Corporate Strategies, International Energy Agency, pp. 1-5; Laura Cozzi (2007): World Energy Outlook 2006 – Focus on EU, International Energy Agency, Concerto Conference, European Union’s Sustainable Energy Week, Bruxelles, pp. 1-23.
ingen, at de problemer, der havde været, i større grad skyldtes tekniske problemer bl.a. på grund af slidte rørledninger etc. end politiske uenigheder. 6 Imidlertid vendte udviklingen omkring år 2005 og blev gradvist forværret frem mod årsskiftet 2005/2006. Efter længere tids resultatløse forhandlinger lukkede det største russiske gasselskab, Gazprom, d. 1. januar 2006 for gasforsyningen til Ukraine, som nægtede at acceptere en kraftig prisstigning. Aktionen fi k store konsekvenser for forholdet mellem EU og Rusland. Et overvældende fl ertal af EU-landene fordømte det russiske initiativ, som blev kaldt politisk betinget. Reaktionen kom, samtidig med at energiforsyningen til de vestlige lande langsomt blev påvirket, fordi den ukrainske side tappede gas, der ellers var bestemt til Central- og Østeuropa. På trods af at der relativt hurtigt blev indgået en aftale mellem Gazprom og Ukraine, var der fortsat gnidninger i forholdet Rusland – EU. Dette blev ikke forbedret, da russerne året efter gentog afbrydelsen – denne gang over for Hviderusland. Igen blev energiforsyningen til en række central- og østeuropæiske lande berørt af en kortvarig afbrydelse. Denne gang var der ikke et overvældende fl ertal, der støttede op om Hviderusland, som der havde været i det ukrainske tilfælde. Men alligevel blev den russiske ledelse udsat for stor kritik for afbrydelsen. Disse konfl ikter har været medvirkende til, at de europæiske politikere er begyndt at overveje alternative importruter. I foråret 2006 kom EU og Rusland endnu mere på konfl iktkurs, idet den europæiske afstandtagen fra Ruslands energipolitik over for Ukraine og de førnævnte ønsker om at søge alternativer til russerne, fi k Rusland til at true med at fi nde nye modtagere af landets olie- og gasressourcer. 7 Den engelske forsker Andrew Monaghan fremhæver, at den seneste polemik mellem Rusland og EU imidlertid kan risikere at forårsage en energipolitisk variant af det klassiske sikkerhedsdilemma. Hvis den ene part bliver nervøs for sin energisikkerhed og derfor søger alternative leverandører, vil den anden part tilsvarende søge alternative afsætningsmarkeder. Når EU-landene udtrykker bekymring over afhængigheden af Rusland og vil fi nde alternative forsyningskilder, bliver russerne bekymrede og søger nye modtagere af deres ressourcer eller forsøger at opprioritere andre modtagere. Resultatet bliver et ustabilt forhold mellem de to parter, hvor der mangler troværdighed og tillid til den anden 6 Larsson (2006a) op.cit. pp. 6-12, 172-178; Andrew Monaghan (2007): Russia and the Security of Europe’s Energy Supplies: Security in Diversity?, Swindon, Confl ict Studies Research Center, January 2007 07/01, pp. 1-7; Roland Götz (2006): Russian Gas and Alternatives for Europe, Working Paper, Research Unit Russia/CIS, Stiftung Wissenschaft und Politik, German Institute for International and Security Affairs, FG 5 2006/07, June 2006, pp. 1-5. 133
Page 1 and 2:
Rusland før og nu Essays tilegnet
Page 3 and 4:
Forside: Kejserinde Dagmar eller Ma
Page 5 and 6:
Forord Generalmajor Karsten Møller
Page 7 and 8:
8 symbolsk - magt. Dette var ikke e
Page 9 and 10:
10 ten fra 1991. Der blev i de før
Page 11 and 12:
12 Mange projekter under Demokratif
Page 13 and 14:
14 På det bilaterale plan var der
Page 15 and 16:
16 Det bemærkes ofte, at Rusland a
Page 17 and 18:
18 komsten af nye stormagter i Asie
Page 19 and 20:
20 geraftryk” på EU’s politik
Page 21 and 22:
Ruslands plads i verden af i dag Af
Page 23 and 24:
fattig befolkning med eller uden ar
Page 25 and 26:
kommunistiske ideologi. En sidste o
Page 27 and 28:
samfund med ligeværdige relationer
Page 29 and 30:
32 Xanthippus og siden hen under de
Page 31 and 32:
34 kvinder, der forsøgte hverken a
Page 33 and 34:
36 baggrund har man rejst en sag og
Page 35 and 36:
38 Rusland ikke - i lighed med andr
Page 37 and 38:
40 Der er særdeles gode grunde til
Page 39 and 40:
42 Problemet Efter 1. Verdenskrig v
Page 41 and 42:
Under Krimkrigen 1853-56 gjorde den
Page 43 and 44:
46 mulighederne for at skabe én al
Page 45 and 46:
serne, at fl y skulle anvendes, så
Page 47 and 48:
50 1932 og igen i 1937 udgav han
Page 49 and 50:
52 David M. Glantz, Soviet Military
Page 51 and 52:
54 Baggrund Udfaldet af Den Russisk
Page 53 and 54:
56 tyske konsul forlangte man ubåd
Page 55 and 56:
58 mindre destroyere, syv ældre de
Page 57 and 58:
60 Allerede fra maj 1941 havde høj
Page 59 and 60:
62 dog også sørget for, primært
Page 61 and 62:
64 mistede momentum. Den tyske hær
Page 63 and 64:
66 tioner for svenske forsyninger.
Page 65 and 66:
68 Året 1943: Den Finske Bugt afsp
Page 67 and 68:
70 miner, men i 1944 blev antallet
Page 69 and 70:
72 lbeck. Piloterne fra RAF var på
Page 71 and 72:
74 Det er meget vanskeligt at sætt
Page 73 and 74:
Fjenden er væk, fjendebilledet lev
Page 75 and 76: I sovjettiden var Grusien en SSR -
Page 77 and 78: mærke’ 666. 3 Skønt abkhaserne
Page 79 and 80: siens befolkningsgrupper er noget f
Page 81 and 82: fjenden kunne fi nde på. Han brugt
Page 83 and 84: den, går ens planlægning i stå,
Page 85 and 86: netværksbaserede operationskoncept
Page 87 and 88: interessemodsætninger gælder Nago
Page 89 and 90: 94 tige. På nuværende tidspunkt h
Page 91 and 92: 96 - udarbejdelse af konkrete plane
Page 93 and 94: 98 med henblik på at opnå militæ
Page 95 and 96: 100 Det system, der skal give Rusla
Page 97 and 98: 102 for at give landet militær sik
Page 99 and 100: 104 rolle i verdenssamfundet (Konce
Page 101 and 102: 106 andre. Dette er et vidnesbyrd o
Page 103 and 104: 108 alliancer. Efter Kremls opfatte
Page 105 and 106: 110 gere indsættes i alle situatio
Page 107 and 108: Efter general Garejevs mening bør
Page 109 and 110: 114 Det er planen at præcisere led
Page 111 and 112: 116 yderligere tilpasninger af doku
Page 113 and 114: 118 of Russia’s external trade. A
Page 115 and 116: 120 even hypothetically, a seat at
Page 117 and 118: 122 Russia, in turn, in its “Mid-
Page 119 and 120: 124 a Russian company - and, indire
Page 121 and 122: 126 supplier. It is a major strateg
Page 123 and 124: Rusland som energipolitisk magtfakt
Page 125: Ruslands energipolitiske situation
Page 129 and 130: hvilke aspekter af strategien man
Page 131 and 132: skal den russiske stat bevidst prom
Page 133 and 134: værdier på Rusland i samme grad,
Page 135 and 136: tage samme status som olie - dvs. d
Page 137 and 138: og økonomisk pressionsmiddel over
Page 139 and 140: ende ledelse. Den russiske ledelse
show all

Download PDF udgave

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?