Download PDF udgave

10
ten fra 1991. Der blev i de første år ydet betydelige beløb i humanitær bistand, bl.a. til Skt. Petersborg
og Moskva. Og der blev ydet bistand til byggeri af boliger til russiske offi cerer, der vendte hjem
fra Baltikum, samt til jobtræning for udfasede offi cerer. Bistand til kapacitetsopbygning i den offentlige
sektor var et prioriteret område for dansk bistand overalt i Østeuropa, men det var et område,
hvor de særlige forhold i Rusland slog igennem. Mens det viste sig muligt at placere danske rådgivere
på centra le, operative plad ser i baltiske ministerier og endog i den estiske præsidents sekreta riat, så
var noget lig nende utæn keligt i Rusland. Under EU-formandskabet lagde Danmark særligt vægt på at
støtte retsreformerne i Rusland. Skabelse af en russisk retsstat med uafhængige domstole og respekt
for folks rettigheder fremstod som et yderst vigtigt, om end vanskeligt reformområde. I perioden
1991 til 2003 blev der fra dansk side ydet mere end 2,4 milliarder kr. til Rusland.
Østersørådet blev den konkrete implementering af visionen om et nærområde i vækst og uden alvorlige
politiske modsætninger. Ideen til Østersørådet blev formuleret på et dansk-tysk udenrigsministermøde
i oktober 1991 i Rostock. Det blev søsat i København i marts 1992. En gennemlæsning af de
gamle formålsparagraffer giver en forståelse af, hvor langt vi er kommet. Grundlæggerne af Østersørådet
i 1992 forudså, at rådet skulle beskæftige sig med fødevarehjælp, hvilket lykkeligvis ikke længere
er tilfældet.
Østersøsamarbejdet er i dag et udvidet netværk af samarbejde på alle niveauer, mellem kommuner
og amtskommuner, faglige organisationer, ministerier, myndigheder og folkelige foreninger.
Det er et samarbejde, der i høj grad trækker på de gode traditioner fra det nordiske samarbejde og
nu det nordisk-baltiske samarbejde, og som inddrager Rusland i et bredt samarbejde på tværs af
niveauer og sager. Med udvidelsen af EU er alle Østersø lan de ne på nær Rusland medlemmer af EU.
Østersøsamarbejdet bliver dermed også dér, hvor EU lande konkret samarbejder med Rusland om sager
af fælles interesse i et ligeværdigt samarbejde.
Fra dansk side har visionen om Østersøsamarbejdet været skabelse af et dynamisk udvik lingsområde
for handel og innovation, et område der før andre regioner i verden indså og udnyt tede globaliseringens
og de nye samarbejdsmåders fordele, hvor private virksomheder ofte er den bedste motor
for integration. Danmark har derfor fokuseret på at fjerne hindrin ger for handel og investe rin ger.
Østersøsamarbejdet skal bæres af fokus på muligheder frem for proble mer.
Rusland har fra starten deltaget i Østersøsamarbejdet, men synes ikke at se de samme muligheder
i dette. Måske på grund af den asymmetri, der følger af, at det for små lande er et samarbejde,
der engagerer hele landet, mens det for store lande kun engagerer visse dele eller regioner. Et