Download PDF udgave

26
For det andet leder USA’s handlinger til modstand fra andre stater, internationale organisationer og
interstatslige strukturer, herunder også fra USA’s allierede. Vi kan på nuværende tidspunkt konstatere
stigende spænding i forholdet mellem Amerika og Europa. Det kan ikke udelukkes, at denne
anspændthed fører til direkte modsætninger imellem USA på den ene side og Tyskland og Frankrig på
den anden.
For det tredje har USA trods alt ikke tilstrækkelige ressourcer til at etablere og opretholde en
ny verdensorden efter eget diktat. Allerede nu er en udbredt antiamerikansk holdning ved at blive
omsat i konkrete protester, i øget mistillid til amerikansk politik og til den amerikanske dollar samt i
terrorisme.
Ydermere vokser ustabiliteten internt i USA, kampen mellem forskellige politiske kræfter skærpes,
og stagnation i økonomisk henseende samt demoralisering af samfundet som helhed øges.
Med andre ord, USA evner ikke at udstikke fremtiden for vores verden, og formår heller ikke at
være dens leder i kraft af den stædige fastholden af et globalt perspektiv om at opnå verdensherredømmet.
Der tales meget om den internationale terrorisme som endnu en aktør med ambition om global
dominans. Den slags fordomme holder ikke over for selv den mindste kritik. Når man taler om
dette fænomen, mener man i virkeligheden den islamiske verden og videre dens stræben mod at
skabe et muslimsk kalifat. Selv den simpleste analyse af den islamiske verden vil pege på dens meget
dybtgående splittelse i ideologisk, politisk, økonomisk, kulturel, ja sågar teologisk henseende. Ingen
seriøs islamisk politiker vil overhovedet bringe denne idé på banen. Det er således blot et propagandaslogan,
som skal retfærdiggøre aggression mod de muslimske lande.
Terrorisme er et fænomen med mange lag, som indeholder såvel udtryk for radikal antiamerikanisme,
antisemitisme, blodhævn, gengæld for tilsidesat retfærdighed, ikke-accept af den gabende
afgrund mellem rig og fattig, forsvar af nationale rigdomme og national værdighed samt efterretningstjenesters
aktiviteter og strategien om at skabe splid mellem modstandere efter princippet ”del og
hersk”.
Kinas geopolitiske rolle er i de seneste år vokset betydeligt. Det forudses, at Kina frem mod
midten af dette århundrede bliver den førende supermagt i den globale rangorden. Men vil Kina reelt
kunne blive leder af verdenssamfundet eller for den sags skyld fastlægge en kinesisk verdensorden?
Der er fl ere grunde til at betvivle dette, hvoraf den første vedrører spørgsmålet om evnen til at blive
global leder. Mon dog ideerne bag kongfuziansk inspireret socialisme vil være interessante for andre
lande i verden? Ydermere er udviklingen af markedsmekanismer i voksende modstrid med den