Download PDF udgave

Ruslands energipolitiske situation
Den russiske energipolitik og Ruslands troværdighed som energileverandør er blevet genstand for debat
de seneste år. I begyndelsen af dette årti var billedet ellers mere rosenrødt for europæerne. Den
ustabile situation i Mellemøsten samt et stigende behov for energi hos de største forbrugere, først og
fremmest EU, USA, Kina og Japan, medførte en øget interesse for Rusland med henblik på stabile leverancer.
Forhåbningerne var, at man derigennem kunne sikre, at der var tilstrækkeligt brændstof til at
holde økonomierne i gang uden risiko for, at energiressourcerne blev brugt som et politisk våben mod
Vesten, således som det var tilfældet under energikriserne i 1970’erne.
Rusland og det tidligere Sovjetunionen har traditionelt været en stor eksportør af energi. Storhedstiden
var i 1980’erne, hvor olieproduktionen nåede op på ca. 12,5 mio. tønder olie om dagen.
På trods af en række strenge importkvoter var Sovjetunionen også en relativ stor leverandør af energi
til de vesteuropæiske lande. Produktionen faldt imidlertid dramatisk i forbindelse med Sovjetunionens
sammenbrud i 1991. Den kom først rigtigt på fode igen i den sidste halvdel af 1990’erne, hvor den
nåede op på ca. 6 mio. tønder olie om dagen. 2
Den økonomiske krise i Rusland i 1998 bidrog til at give den russiske økonomi en saltvandsindsprøjtning,
hvilket også fi k en positiv effekt for den russiske energisektor. Siden 1999 har den
russiske økonomi oplevet stigende vækstrater på 5-10 pct., hvilket ifølge fl ere iagttagere skyldes de
høje verdensmarkedspriser på olie og gas, der er steget fra ca. 20-25 USD til 60-70 USD for en tønde
råolie. 3
Den russiske energipolitiske kapacitet er betydelig. Rusland besidder verdens største gasreserver
og er det næststørste olieeksporterende land. De store reserver af energiressourcer og de høje
energipriser har været medvirkende til at placere Rusland fordelagtigt internationalt – også i et sikkerhedspolitisk
aspekt. Der er ingen tvivl om, at Ruslands energiressourcer og deres anvendelse er
blevet højt prioriteret af Kreml.
Den nuværende ledelse synes tydeligvis bevidst om, at landets energiressourcer kan være det
middel, der bringer Rusland tilbage som en magtfuld international aktør. Siden Sovjetunionens sammenbrud
i 1991 har russerne oplevet et dramatisk forfald: Det tidligere magtfulde imperium er brudt
2 Frederick Lawrence (2002): The Russian Oil Enigma: Balancing Vast Potential with Sizeable Risk, Independent Petrolium Association
of America, pp. 1-8.
3 Robert Larsson (2006a): Russia’s Energy Policy: Security Dimensions and Russia’s Reliability as an Energy Supplier, FOI, Stockholm,
p.40.
131