Download PDF udgave

More documents

Recommendations

Info

løsninger, allerede før man blev inddraget i krigen. Dette skyldtes forskellige forhold. Der var rødder til udviklingen i russisk militær tænkning og praktik i årtierne op mod 1. Verdenskrig. Nederlaget til Tyskland i denne krig og de første efterkrigsårs ydmygelser af Rusland og erfaringerne fra krigen mod Polen og borgerkrigen motiverede til reform for revanche. Revolution og borgerkrig skabte en effektiv ramme for en bred rekruttering, afprøvning og udvikling af talent fra alle Sovjetunionens lag og folkeslag. Sovjetunionens revolutionære karakter skabte den nødvendige idealisme og hensynsløshed i indsatsen for at kunne anvende alt potentiale en masse og rettidigt. Fundamentet Også den russiske hær erkendte i årtierne efter Napoleonskrigene behovet for udviklingen af en teoretisk baseret professionel elite, og som alle andre valgte man i første omgang Henri Jominis velskrevne videnskabelige tolkning af Napoleons krigsførelse. Den schweiziske teoretiker, der jo frustreret i sit betydelige ego havde skiftet fra fransk til allieret tjeneste efter at været efterladt på sidelinien i Vilnius under Ruslandsfeltoget i 1812, inspirerede etableringen af generalstabsakademiet i 1831-32. Medens Jomini ikke fi k styrende indfl ydelse på den praktiske start af akademiet, må man konstatere, at al udvikling af operativ teori derefter i Rusland blev præget af hans ’krigsvidenskabelige’ syn – som jeg vil karakterisere som geografi sk-materialistisk-matematisk – samt af Jominis klare terminologi og defi nitioner. Clausewitz’ alternative forståelse af krigsførelsen i revolutions- og Napoleonsårene fi k først betyd- Antoine-Henri, baron Jomini ning senere, og da primært gennem Lenins dybe enighed med Clausewitz’ beskrivelse (1779-1869) var af forholdet mellem krig og politik. general i den franske hær og gik siden i russisk Det forhold, at Rusland skabte et generalstabsakademi og begyndte at ud- krigstjeneste. danne generalstabsoffi cerer, fi k dog i tsartiden primært indfl ydelse på udviklingen af den russiske operative teori. Generalstabsoffi cerskorpset blev på intet tidspunkt en dominerende elite inden for det massive offi cerskorps. Man måtte konkurrere om indfl ydelse med garderegimenternes og artillerioffi cerskorpsets allerede eksisterende elitegrupper. Samlet forholdt alle disse elitegrupper i Sankt Petersborg - med deres konkurrence om gunst og indfl ydelse – sig til den store grå masse af faste offi cerer i provinsen som en olieplet på oceanet: Man fl ød oven på, kunne ikke blandes med det. Denne distance mellem hærens top og masse var dog ikke kun en funktion af de sociale strukturer i tsarriget. Landets enorme udstrækning og meget svage infrastruktur medførte, at provinsen på alle områder måtte klare sig selv, leve sit eget liv. 43
Under Krimkrigen 1853-56 gjorde den svage infrastruktur i det sydlige Rusland, at det var umuligt for landet at mobilisere, samle og støtte så store styrker ved Sortehavet, at man kunne føre krigen mod de relativt små fransk-britiske styrker her effektivt. Ydmygelsen fra nederlaget kom til at drive og inspirere den bølge af forskellige reformer, som krigsminister, general Dmitrij Aleksejevitj Miljutin fi k gennemført årene efter krigen. Et af generalstabsakademiets centrale opgaver havde fra dets etablering været gennemførelsen af ’militærstatistiske’ og militærgeografi ske studier. Miljutin var professor for militærstatistiske studier indtil 1856. På grundlag af to årtiers geografi ske og statistiske studier af de eksisterende og mulige hjælpekilder i de forskellige grænseregioner og på den anden side af grænsen hos den potentielle fjende blev det enorme rige fra 1862 - året efter at Miljutin var blevet minister - opdelt i militærdistrikter. Det var en territorial opdeling, hvor styrker og tildelte ressourcer i hvert distrikt og krigsforberedelserne her skulle muliggøre, at landet på hver mulig krigsskueplads havde styrker, der i princippet autonomt kunne indlede krigen her. Medens den prøjsiske generalstab fra sin skabelse havde været opdelt i stabsafdelinger, der specialiserede sig i studiet af den mulige krig i en given retning, mod en given fjende/gruppe af fjendestater, kan man sige, at Miliutin så sig tvunget til at gennemføre en geostrategisk organisering og forberedelse af hele landet ud fra samme logik. Andre reformer gjorde det samtidig lettere at foretage mobiliseringen af de masser af soldater, der kunne gøre det muligt at dække militærdistrikternes behov. I Generalstabsakademiet arbejdede man med veje til at kontrollere de stadig større troppestyrker, som herefter kom til rådighed. Dets chef fra 1889, general Genrikh Antonovitj Leer søgte i Jominisk ånd i sin lange tid som først professor og så chef at beskrive de nødvendige taktiske principper på krigsskuepladsen for militære aktiviteter. I 1898-udgivelsen ”Strategi - Krigsskuepladsens Taktik” blev denne koblet til gruppering af fl ere arméers indsats, dvs. den idé, der senere førte til militærdistriktets dannelse af en ”front” ved mobilisering og dette niveaus stadig mere centrale rolle i at kontrollere styrkernes indsættelse. Virkningen af massemobiliseringen på strategiens mulighed for at fremkalde en afgørelse blev grundigt analyseret af Warszawa-økonomen Ivan Stanislavovitj Bliokh i hans kontroversielle massive værk ”Fremtidens Krig i dens Teknologiske, Økonomiske og Politiske Sammenhænge” fra 1897. Bliokh skitse- Ivan Stanislavovitj Bliokh (1836- rede i virkeligheden den virkelighed, som al militærteori og al strategi skulle virke 1901/02). Polsk bankier, der i, indtil kernevåbnene i perioden 1945 til 1955 tilføjede en fundamentalt ny privat studerede krigsførelsens vilkår under industrialismen. dimension til krigsførelsen mellem stormagter. 44
Page 1 and 2: Rusland før og nu Essays tilegnet
Page 3 and 4: Forside: Kejserinde Dagmar eller Ma
Page 5 and 6: Forord Generalmajor Karsten Møller
Page 7 and 8: 8 symbolsk - magt. Dette var ikke e
Page 9 and 10: 10 ten fra 1991. Der blev i de før
Page 11 and 12: 12 Mange projekter under Demokratif
Page 13 and 14: 14 På det bilaterale plan var der
Page 15 and 16: 16 Det bemærkes ofte, at Rusland a
Page 17 and 18: 18 komsten af nye stormagter i Asie
Page 19 and 20: 20 geraftryk” på EU’s politik
Page 21 and 22: Ruslands plads i verden af i dag Af
Page 23 and 24: fattig befolkning med eller uden ar
Page 25 and 26: kommunistiske ideologi. En sidste o
Page 27 and 28: samfund med ligeværdige relationer
Page 29 and 30: 32 Xanthippus og siden hen under de
Page 31 and 32: 34 kvinder, der forsøgte hverken a
Page 33 and 34: 36 baggrund har man rejst en sag og
Page 35 and 36: 38 Rusland ikke - i lighed med andr
Page 37 and 38: 40 Der er særdeles gode grunde til
Page 39: 42 Problemet Efter 1. Verdenskrig v
Page 43 and 44: 46 mulighederne for at skabe én al
Page 45 and 46: serne, at fl y skulle anvendes, så
Page 47 and 48: 50 1932 og igen i 1937 udgav han
Page 49 and 50: 52 David M. Glantz, Soviet Military
Page 51 and 52: 54 Baggrund Udfaldet af Den Russisk
Page 53 and 54: 56 tyske konsul forlangte man ubåd
Page 55 and 56: 58 mindre destroyere, syv ældre de
Page 57 and 58: 60 Allerede fra maj 1941 havde høj
Page 59 and 60: 62 dog også sørget for, primært
Page 61 and 62: 64 mistede momentum. Den tyske hær
Page 63 and 64: 66 tioner for svenske forsyninger.
Page 65 and 66: 68 Året 1943: Den Finske Bugt afsp
Page 67 and 68: 70 miner, men i 1944 blev antallet
Page 69 and 70: 72 lbeck. Piloterne fra RAF var på
Page 71 and 72: 74 Det er meget vanskeligt at sætt
Page 73 and 74: Fjenden er væk, fjendebilledet lev
Page 75 and 76: I sovjettiden var Grusien en SSR -
Page 77 and 78: mærke’ 666. 3 Skønt abkhaserne
Page 79 and 80: siens befolkningsgrupper er noget f
Page 81 and 82: fjenden kunne fi nde på. Han brugt
Page 83 and 84: den, går ens planlægning i stå,
Page 85 and 86: netværksbaserede operationskoncept
Page 87 and 88: interessemodsætninger gælder Nago
Page 89 and 90: 94 tige. På nuværende tidspunkt h
Page 91 and 92:
96 - udarbejdelse af konkrete plane
Page 93 and 94:
98 med henblik på at opnå militæ
Page 95 and 96:
100 Det system, der skal give Rusla
Page 97 and 98:
102 for at give landet militær sik
Page 99 and 100:
104 rolle i verdenssamfundet (Konce
Page 101 and 102:
106 andre. Dette er et vidnesbyrd o
Page 103 and 104:
108 alliancer. Efter Kremls opfatte
Page 105 and 106:
110 gere indsættes i alle situatio
Page 107 and 108:
Efter general Garejevs mening bør
Page 109 and 110:
114 Det er planen at præcisere led
Page 111 and 112:
116 yderligere tilpasninger af doku
Page 113 and 114:
118 of Russia’s external trade. A
Page 115 and 116:
120 even hypothetically, a seat at
Page 117 and 118:
122 Russia, in turn, in its “Mid-
Page 119 and 120:
124 a Russian company - and, indire
Page 121 and 122:
126 supplier. It is a major strateg
Page 123 and 124:
Rusland som energipolitisk magtfakt
Page 125 and 126:
Ruslands energipolitiske situation
Page 127 and 128:
ingen, at de problemer, der havde v
Page 129 and 130:
hvilke aspekter af strategien man
Page 131 and 132:
skal den russiske stat bevidst prom
Page 133 and 134:
værdier på Rusland i samme grad,
Page 135 and 136:
tage samme status som olie - dvs. d
Page 137 and 138:
og økonomisk pressionsmiddel over
Page 139 and 140:
ende ledelse. Den russiske ledelse
show all

Download PDF udgave

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?