Download PDF udgave

deholder elementer af de tre førstnævnte begreber. Ved krigsudbruddet i 1941 rådede Østersøfl ådens
fl yvevåben over 707, hovedsageligt ældre, kampfl y. Flådens luftforsvar havde mere end 350 landbaserede
antiluftskytskanoner. Østersøfl ådens beholdning af ubåde var nu nået op på ca. 25 store, 25
middelstore og 25 mindre ubåde, men under tilbagetrækningen mod Leningrad havde man mistet 29
ubåde, heraf 14 på grund af miner. Via de indre vandveje overførte man 4 ubåde til Det Kaspiske Hav
og 15 til Hvidehavet.
I perioden mellem den 30. oktober og den 3. december 1941 evakuerede Sovjetunionen basen
på Hanko. Det skete under kaotiske forhold og med store tab. En sovjetisk destroyer med 500 evakuerede
soldater gik på en mine, drev videre ind i minefeltet og bragte endnu en mine til eksplosion.
Halvdelen af besætningen og soldaterne blev reddet. I den sidste transport var der alene om bord i
fragtskibet Stalin 5.600 evakuerede soldater. Det store skib på 7.500 tons udløste to miner. Da man
ville bugsere det væk, kom det under beskydning fra et fi nsk kystbatteri. Det resulterede i en ammunitionseksplosion
inde i skibet. 1.740 mand blev reddet af sovjetiske enheder, medens de resterende
nu drev mod den estiske kyst. Mange var dræbt eller såret. Den desperate situation medførte, at offi -
cerer og zampolitter (politiske kommissærer) blev kastet over bord. Da skibet omsider gik på grund på
den estiske kyst, faldt de resterende ca. 1.500 overlevende i tysk fangenskab.
Da Hanko var blevet evakueret, var den sovjetiske tilstedeværelse i Østersøen begrænset til
tre små øer, Lavansaari (Lövskär), Penisaari og Seiskari (Seitskär) i den østlige ende af Den Finske
Bugt samt Kotlin-øen og et lille område rundt omkring Leningrad samt et lille isoleret kystområde ved
Oranienbaum (Lomonosov). Hele Den Finske Bugt var ellers på tyske og fi nske hænder. Leningrad var
meget tæt på at falde i løbet af efteråret 1941, men marskal Mannerheim ville ikke give tilladelse til,
at fi nske tropper rykkede længere frem end til fl oden Sestra (Systerbäck, Rajajoki), som udgjorde den
gamle grænse. Ellers var byen faldet! Mannerheim vidste, at Finlands skæbne ville være beseglet, hvis
tyskerne tabte krigen, og han havde hjulpet dem med at erobre Leningrad. Omkring den amerikanske
indtræden i Den Anden Verdenskrig kom der blandt andet et diplomatisk pres på Finland fra USA. Hvis
man deltog i erobringen af Leningrad eller af jernbanelinjen fra Murmansk, så ville der ikke blive taget
hensyn til fi nske ønsker efter krigen.
Leningrad blev belejret fra den 8. september 1941, og belejringen kom til at vare i knap 900
dage. Da det tyske angreb mod Moskva gik i stå, beordrede Hitler, at en del af kampvognsdivisionerne
skulle overføres fra Leningradfronten til Moskva. Hermed lettede trykket mod byens forsvarere
en del, og det ville blive vanskeligt for tyskerne at erobre Leningrad. Vinteren 1941 kom en måned
tidligere og var strengere end normalt. Det var også en medvirkende årsag til, at det tyske angreb
63