Download PDF udgave

108
alliancer. Efter Kremls opfattelse er der reelt ikke noget alternativ til en multipolær verden, hvor en
række vigtige indfl ydelsescentre vil udkrystallisere sig (USA, EU, Rusland, Kina, Indien og Brasilien). En
anden realitet er også indlysende, nemlig at intet større problem i verden af i dag lader sig løse uden
Rusland, samtidig med at Rusland ingen nytte har af konfrontation hverken med USA, Vesten eller
Østen. Med den faktiske styrkefordeling i verden har Rusland til hensigt med udgangspunkt i FN at
samarbejde med NATO, OSCE, EU, Kina, Indien og andre interesserede lande, konsekvent at optræde
på den internationale arena for at lægge konfrontationspolitikken bag sig, at stræbe efter i videst muligt
omfang at få vedtaget og anerkendt internationale rets- og lovnormer, der forbyder skjulte undergravende
handlinger rettet mod andre lande.
For det andet er et af de vanskeligste spørgsmål, som det er nødvendigt at fi nde et eksakt svar
på, når man skal præcisere det normative lovgrundlag for forsvars- og militærpolitikken, og som giver
anledning til de mest forskelligartede synspunkter, netop spørgsmålet om, hvilke trusler mod Ruslands
sikkerhed der skal medtages i de opdaterede lovdokumenter, og hvilke opgaver der udspringer
heraf for statens militære organisation.
I løbet af de seneste år er hele systemet af internationale relationer blevet forandret, og der
er sket afgørende ændringer i karakteren af truslerne mod landets sikkerhed. Ifølge chefen for den
russiske generalstab, general Jurij Balujevskij er den geopolitiske situation i verden blevet kendetegnet
ved ”… dynamiske tendenser og ustabilitet. Overordnet set udvikler den militærpolitiske situation
sig ikke til Ruslands fordel … og samarbejdet med Vesten har ikke ført til nogen mindskelse af den
militære trussel mod landet.” 28 I den russiske generalstab fornemmer man potentielle trusler mod
Ruslands sikkerhed fra ”udviklede stater og stater, som er i udvikling”. Sandt nok bliver det dog ikke
præciseret nærmere i forsvarsministeriets offi cielle dokumenter, hvilke ”lande i udvikling” man tænker
på. Men hvad angår de ”udviklede” lande, er det ganske gennemskueligt. Det handler om NATO’s
fortsatte udvidelse mod øst29 og placering af NATO’s militære infrastruktur tættere på Ruslands grænser.
NATO udvider sit operationsområde og har til hensigt at agere globalt.
Denne potentielle trussel suppleres af uløste lokale konfl ikter nær Ruslands grænser. Trusler
om terrorisme har også en af de øverste pladser på listen over nationale udfordringer. Endvidere ses
28 Militærtillægget til Nezavisimaja Gazeta, 26.01.2007 http://nvo.ng.ru/wars/2007-01-26/l_reforma.html
29 I sin tid udtalte NATO’s generalsekretær Wörner i en tale i Bruxelles 17. maj 1990 følgende: ”Selve den kendsgerning, at vi er
rede til ikke at placere NATO-styrker uden for Forbundsrepublikken Tysklands territorium giver Sovjetunionen faste sikkerhedsgarantier”.