Download PDF udgave

ingen, at de problemer, der havde været, i større grad skyldtes tekniske problemer bl.a. på grund af
slidte rørledninger etc. end politiske uenigheder. 6
Imidlertid vendte udviklingen omkring år 2005 og blev gradvist forværret frem mod årsskiftet
2005/2006. Efter længere tids resultatløse forhandlinger lukkede det største russiske gasselskab,
Gazprom, d. 1. januar 2006 for gasforsyningen til Ukraine, som nægtede at acceptere en kraftig prisstigning.
Aktionen fi k store konsekvenser for forholdet mellem EU og Rusland. Et overvældende fl ertal
af EU-landene fordømte det russiske initiativ, som blev kaldt politisk betinget. Reaktionen kom, samtidig
med at energiforsyningen til de vestlige lande langsomt blev påvirket, fordi den ukrainske side
tappede gas, der ellers var bestemt til Central- og Østeuropa.
På trods af at der relativt hurtigt blev indgået en aftale mellem Gazprom og Ukraine, var der
fortsat gnidninger i forholdet Rusland – EU. Dette blev ikke forbedret, da russerne året efter gentog
afbrydelsen – denne gang over for Hviderusland. Igen blev energiforsyningen til en række central- og
østeuropæiske lande berørt af en kortvarig afbrydelse. Denne gang var der ikke et overvældende fl ertal,
der støttede op om Hviderusland, som der havde været i det ukrainske tilfælde. Men alligevel blev
den russiske ledelse udsat for stor kritik for afbrydelsen. Disse konfl ikter har været medvirkende til, at
de europæiske politikere er begyndt at overveje alternative importruter.
I foråret 2006 kom EU og Rusland endnu mere på konfl iktkurs, idet den europæiske afstandtagen
fra Ruslands energipolitik over for Ukraine og de førnævnte ønsker om at søge alternativer til russerne,
fi k Rusland til at true med at fi nde nye modtagere af landets olie- og gasressourcer. 7
Den engelske forsker Andrew Monaghan fremhæver, at den seneste polemik mellem Rusland
og EU imidlertid kan risikere at forårsage en energipolitisk variant af det klassiske sikkerhedsdilemma.
Hvis den ene part bliver nervøs for sin energisikkerhed og derfor søger alternative leverandører, vil
den anden part tilsvarende søge alternative afsætningsmarkeder. Når EU-landene udtrykker bekymring
over afhængigheden af Rusland og vil fi nde alternative forsyningskilder, bliver russerne bekymrede og
søger nye modtagere af deres ressourcer eller forsøger at opprioritere andre modtagere. Resultatet
bliver et ustabilt forhold mellem de to parter, hvor der mangler troværdighed og tillid til den anden
6 Larsson (2006a) op.cit. pp. 6-12, 172-178; Andrew Monaghan (2007): Russia and the Security of Europe’s Energy Supplies: Security
in Diversity?, Swindon, Confl ict Studies Research Center, January 2007 07/01, pp. 1-7; Roland Götz (2006): Russian Gas and
Alternatives for Europe, Working Paper, Research Unit Russia/CIS, Stiftung Wissenschaft und Politik, German Institute for International
and Security Affairs, FG 5 2006/07, June 2006, pp. 1-5.
133