Download PDF udgave

20
geraftryk” på EU’s politik over for Rusland, er mulighederne for at få indfl ydelse me get større, end
hvis politikken føres alene gennem bilaterale kana ler. Danmark fokuserer derfor på at få indfl ydelse
på politik formuleringen i Bruxelles og ofte med be tydeligt held. Blandt emner kan nævnes Kaliningradregionen,
EU’s Naboskabspolitik, EU’s menneskerettighedsdialog, den positive tilgang til konkret
integration med Rusland som indlagt i f.eks. de fi re fælles rum og EU’s energi politik. EU er også den
vigtigste kanal for løsning af konkrete praktiske problemer i det bilaterale forhold.
Vi har haft en klar Ruslandspolitik. Ikke forstået som en strategi med Rusland som udgangspunkt
for vort verdensbillede, men en både visionær og konse kvent politik baseret på en realistisk
vurdering af Ruslands betydning regionalt og globalt og med et klart ønske om at skabe en win-winsituation
med Rusland i nærområdet, i forhold til EU og globalt. Midlet har været at arbejde for at
inddrage Rusland på alle områder; at arbejde med og ikke mod Rusland; at føre en politik, der var
transparent i forhold til Rusland; og ikke mindst at arbejde for en konsekvent politik i EU i forhold til
Rusland.
Det må samtidig konstateres, at ikke alt det, Danmark har sagt og gjort, har været opfattet lige
positivt i Rusland. Der har været sten på vejen: fra pression omkring Bornholm i 1980’erne til stærkt
mishag over den danske Baltikumpolitik i 1990’erne og i det nye århundrede især den danske holdning
til Tjetjenienkonfl ikten og menneskerettigheder. Det har måske været omkostningsfrit for Rusland
at fremhæve Danmark negativt i en inden rigs politisk kontekst – at bruge Danmark som ’prügelknabe’
– hvor tilsva ren de reaktioner over for større lande i samme situationer, f.eks. Storbritannien eller Tyskland,
ville være forbundet med større omkostninger på russisk hold.
Samtidig har vi set en periode med vækst og fremdrift i de bilaterale økonomiske forbin delser.
Dansk-russisk samhandel steg hurtigt i begyndelsen af 1990’erne. Efter et fald i forbindelse med den
økonomiske krise i Rusland i 1998 er den igen i god fremgang. Der er en stigende in teresse fra dansk
erhvervsliv i at investere i Rusland, og der er også kommet russiske investeringer til Danmark. I 2006
var der møde i det Dansk-russiske Regeringsråd, det første i siden 2001. Der var stor opslutning og
enighed om at øge kadencen fremover. Et formandsmøde har allerede været holdt i dette forår, og
næste fulde møde i Regeringsrådet er fastsat til efteråret 2007. Det Dansk-russiske Regeringsråd er
et over ordnet organ, der ser på de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem Danmark og
Rusland og har nedsat en række specialiserede arbejdsgrupper til at fremme de bilaterale kommercielle
forbindelser på særlige områder.
Det danske potentiale på det købedygtige russiske marked er langt fra udnyttet. Danmark har de
senere år udbygget samarbejdet med de russiske regioner med årlige besøg af 2 – 3 russiske guver-