Download PDF udgave

kommunistiske ideologi. En sidste omstændighed er, at samtidig med Kina øges også nabolandene
Indiens, Japans, Koreas, Vietnams og de sydøstasiatiske landes magt, hvorved de udgør en modvægt
mod Beijings ambitioner om at blive førende i regionen. På længere sigt ser man en tilnærmelse mellem
Kina og USA som en option, specielt i en periode, hvor de to landes styrkemæssige potentiale
vil nærme sig hinanden. Men en egentlig geopolitisk sammenslutning af de to lande mod resten af
verden vil ikke ske, ganske enkelt på grund af tilhørsforholdet til de to forskellige sfærer (USA til den
maritime, Kina til den kontinentale) samt det faktum, at der fortsat vil være indbyrdes konkurrence på
en række områder.
Det forenede Europa har potentialet til at blive en stærk geopolitisk spiller, men Europa vil ikke
kunne bestemme verdens videre udvikling.
Med andre ord: hvor er vi så nu?
Budet på at danne et komplekst system til global styring, som ifølge Zbigniew Brzezinski skal være
orienteret mod et ”nyt organ for politisk magt i verden”, er ikke realistisk. Det liberale, markedsorienterede
globaliseringsbud frembyder ikke et strategisk perspektiv for menneskeheden. Det er sågar en
trussel om global fi nansiel og økonomisk krise og afgørende ændringer af grundlaget for den sociale
orden.
Lanceringen af forskellige administrative og mobiliseringsmæssige modprojekter kan blive et
udgangspunkt for vejen ud af den globale krise. Men det vil sandsynligvis blot blive et temporært,
ufokuseret skridt tilbage til fortiden. Der er stor sandsynlighed for, at der vil opstå socialt kaos, anarki
på verdensplan og udbredt borgerkrig, hvilket vil bidrage til at forøge antallet af fattige stater med
deraf følgende terrorisme, hungersnød, væbnet aggression etc.
Nu lidt om Rusland i de globale geopolitiske sammenhænge
Efter forfatterens opfattelse er hovedårsagen til Ruslands manglende succes med sin reformproces
og de store udsving i såvel udenrigs- som indenrigspolitik ikke så meget, at Rusland har et dårligt
parlament, en dårlig regering eller en dårlig præsident og utilstrækkelig lovgivning. Det skyldes i langt
højere grad manglen på objektiv analyse af de processer, der foregår i verden, og på forståelse af
tendenser for den globale udvikling. Heraf udspringer endvidere handlingslammelse i valget af geopolitisk
position og rolle i det internationale system, manglende evne til at udvikle en bæredygtig fremtidsmodel
for stat og samfund med deraf følgende fundamental systemkrise og fravær af en strategi
for den russiske stats videreudvikling.
27