Download PDF udgave

58
mindre destroyere, syv ældre destroyere og et antal minelæggere, torpedobåde m.m. Østersøfl åden
rådede over 52 ubåde, hvoraf de 29 var operative ultimo 1939.
Da de sovjetiske forhandlinger med Finland ikke førte til de tilsigtede indrømmelser, gik man
den 30. november 1939 til angreb. Krigen blev hovedsageligt ført på land, men der var enkelte træfninger
til søs. Sovjetiske ubåde fra baser i Baltikum sænkede fem handelsskibe, medens sovjetiske
fl ådefl y sænkede fi re handelsskibe. Det var dog kun fi re af disse ni skibe, som var fi nske. Finske kystbatterier
sænkede en sovjetisk destroyer Stremitelnyj den 1. december. Krydseren Kirov og en destroyer
blev jaget bort af 23,4 cm kanonerne på Russarö, som noterede træffere på begge enheder. To
uger senere traf et andet kystbatteri en sovjetisk destroyer. De store sovjetiske artillerienheder blev
holdt i beredskab i Kronstadt, hvis der skulle blive brug for artilleristøtte til de sovjetiske styrker på
Det Karelske Næs. Det blev der den 18. og 19. december 1939, hvor slagskibene sammen med fi re
destroyere deltog i beskydningen af det fi nske batteri på Björkö. Fra midten af januar 1940 umuliggjorde
issituationen yderligere fl ådeoperationer. Finske miner sænkede to sovjetiske patruljebåde og
en ubåd. De sovjetiske miner fi k mindre betydning, da fi nske minestrygere relativt nemt kunne stryge
dem på dette tidspunkt af krigen.
Finland kunne i længden ikke klare presset fra de numerisk overlegne sovjetiske styrker, og
Den fi nske bugt med de vigtigste stednavne. Distancer: 1 breddegrad = 60 sømil = Ca. 111 km.
den 13. marts 1940 blev der sluttet fred. Paradoksalt nok var Storbritannien og Frankrig parat til at
intervenere mod Sovjetunionen til fordel for Finland fra samme tidspunkt. Den britiske marineminister
Winston Churchill støttede en plan, hvor allierede styrker skulle gå i land i Narvik, besætte de nords-