Download PDF udgave

More documents

Recommendations

Info

90 vedrørende vitale spørgsmål om krigen og om fjenden. 9 Fjendebillederne vil altså på alle niveauer i større eller mindre udstrækning være farvede af disse normer og holdninger. Billedet af fjenden og kampmiljøet kaldes i det militære mikrokosmos for efterretningsgrundlaget. Det vil altid være mangesidet, rigt facetteret og indeholde et menneskeligt islæt, der gør det uforudsigeligt. Derfor vil det aldrig helt kunne fortrænge usikkerheden. De moderne samfunds teknologiske fremskridt vil føje meget til forståelsen af en fjende, men skjulte dagsordener og dybt forankrede holdninger vil samtidig modvirke tendensen mod klarhed og sikkerhed. Et fjendebillede vil fortsat være en blanding af klarsyn og fordom, en syntese der viser modstanderens portræt som et, der er bygget på veldefi nerede styrkevurderinger og efterretninger såvel som på uhåndgribelige følelser af sym- og antipati, egne fortrængte traumer, religiøse og mytiske forestillinger samt propaganda og historisk betinget had. Tilbage til ’Dyret’ I 1989 begyndte Østblokken at smuldre, og i 1992 var det forbi med Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker. Fjendebilledet, der i 1920’erne havde krævet udbredelse af revolutionen til hele verden, for at ikke dens fjender skulle kaste sig over moderlandet, blev i de efterfølgende årtier noget modifi ceret, men det fastholdtes i sin essens gennem godt halvfjerds år. Nu var det så endelig gået i opløsning. Det fjendebillede havde holdt unionen sammen, og dets forsvinden som offer for informationssamfundet betød dens endeligt. Men som om fjendeforestillinger som psykologisk drivkraft alligevel ikke sådan uden videre kan gøres arbejdsløse, men ligger latent og venter på en lejlighed til at tage fat igen, ses i årene derefter talrige udbrud af stridigheder, der får næring fra dæmonisering og misundelse. I dag, femten år efter, er konfl ikten i Abkhasien på ingen måde forbi. Den og lignende stridigheder er lavintensitetskonfl ikter, hvor de reelle sammenstød er få, men hvor det ideologisk og psykologisk betingede fjendskab vedligeholdes, fordi kræfter i og uden for de deltagende samfund mener at have gavn af det. Ruslands ønske om at opretholde dominans i sit ’nære udland’ er en del af denne sammenhæng. Ønsket om royalties fra olierørledninger er en anden bevæggrund til, at områder som Adsjarien og Sydossetien er omstridte, og fjendskabet derfor holdes i live. Tilsvarende 9 General Hasso von Manteuffel i samtale med Sir Basil Henry Liddell Hart. B. H. Liddell Hart, The German Generals Talk (New York: Perennial, 2002), pp 294 ff.
interessemodsætninger gælder Nagorno-Kharabakh og Dnestrrepublikken. Religiøse modsætningsforhold er på overfl aden kernen i et meget stort antal af det 21. århundredes stridigheder, men de har stort set ingen reel indfl ydelse på dannelsen af fjendebilleder i det tidligere Sovjetunionen. Alligevel har landene, der nu udgør Den Russiske Føderations ’nære udland’ fået deres rigelige bekomst af nutidens etno-kulturelle konfl ikter. De har over 70 års erfaring i at vedligeholde fjendebilleder, og det lader til, at de forstår at bygge videre på dem. Så om end Rommels idé om en Krieg ohne Haß sikkert er ærligt nok ment, så er dens idealisme Konfl ikten mellem Abkhasien og styret i Tbilisi havde dog snarere en skøn illusion end et udtryk for indsigt i den store menneskelige og materielle omkostninger. menneskelige psyke. Fjendskab er hverken et forældet eller et geografi sk begrænset fænomen. Underbevidst materiale, ideologier, religion, politisk opportunisme, behovet for gruppeidentitet samt rene tilfældigheder vil forsat lade mennesker stigmatisere, således som det er sket gennem årtusinder. Og det fi k magt til at give Dyrets Billede Livsaande, så Dyrets Billede endog kunde tale og lade alle dræbe, som ikke vilde tilbede Dyrets Billede. Og det faar alle [...] til at give sig selv et Mærke paa deres højre Haand eller paa deres Pande for at ingen skal kunne købe eller sælge uden den, som har Mærket: Dyrets Navn eller dets Navns Tal [...] og dets Tal er 666. 10 10 Johannes’ Aabenbaring, 13: 15-18. 91
Page 1 and 2:
Rusland før og nu Essays tilegnet
Page 3 and 4:
Forside: Kejserinde Dagmar eller Ma
Page 5 and 6:
Forord Generalmajor Karsten Møller
Page 7 and 8:
8 symbolsk - magt. Dette var ikke e
Page 9 and 10:
10 ten fra 1991. Der blev i de før
Page 11 and 12:
12 Mange projekter under Demokratif
Page 13 and 14:
14 På det bilaterale plan var der
Page 15 and 16:
16 Det bemærkes ofte, at Rusland a
Page 17 and 18:
18 komsten af nye stormagter i Asie
Page 19 and 20:
20 geraftryk” på EU’s politik
Page 21 and 22:
Ruslands plads i verden af i dag Af
Page 23 and 24:
fattig befolkning med eller uden ar
Page 25 and 26:
kommunistiske ideologi. En sidste o
Page 27 and 28:
samfund med ligeværdige relationer
Page 29 and 30:
32 Xanthippus og siden hen under de
Page 31 and 32:
34 kvinder, der forsøgte hverken a
Page 33 and 34:
36 baggrund har man rejst en sag og
Page 35 and 36: 38 Rusland ikke - i lighed med andr
Page 37 and 38: 40 Der er særdeles gode grunde til
Page 39 and 40: 42 Problemet Efter 1. Verdenskrig v
Page 41 and 42: Under Krimkrigen 1853-56 gjorde den
Page 43 and 44: 46 mulighederne for at skabe én al
Page 45 and 46: serne, at fl y skulle anvendes, så
Page 47 and 48: 50 1932 og igen i 1937 udgav han
Page 49 and 50: 52 David M. Glantz, Soviet Military
Page 51 and 52: 54 Baggrund Udfaldet af Den Russisk
Page 53 and 54: 56 tyske konsul forlangte man ubåd
Page 55 and 56: 58 mindre destroyere, syv ældre de
Page 57 and 58: 60 Allerede fra maj 1941 havde høj
Page 59 and 60: 62 dog også sørget for, primært
Page 61 and 62: 64 mistede momentum. Den tyske hær
Page 63 and 64: 66 tioner for svenske forsyninger.
Page 65 and 66: 68 Året 1943: Den Finske Bugt afsp
Page 67 and 68: 70 miner, men i 1944 blev antallet
Page 69 and 70: 72 lbeck. Piloterne fra RAF var på
Page 71 and 72: 74 Det er meget vanskeligt at sætt
Page 73 and 74: Fjenden er væk, fjendebilledet lev
Page 75 and 76: I sovjettiden var Grusien en SSR -
Page 77 and 78: mærke’ 666. 3 Skønt abkhaserne
Page 79 and 80: siens befolkningsgrupper er noget f
Page 81 and 82: fjenden kunne fi nde på. Han brugt
Page 83 and 84: den, går ens planlægning i stå,
Page 85: netværksbaserede operationskoncept
Page 89 and 90: 94 tige. På nuværende tidspunkt h
Page 91 and 92: 96 - udarbejdelse af konkrete plane
Page 93 and 94: 98 med henblik på at opnå militæ
Page 95 and 96: 100 Det system, der skal give Rusla
Page 97 and 98: 102 for at give landet militær sik
Page 99 and 100: 104 rolle i verdenssamfundet (Konce
Page 101 and 102: 106 andre. Dette er et vidnesbyrd o
Page 103 and 104: 108 alliancer. Efter Kremls opfatte
Page 105 and 106: 110 gere indsættes i alle situatio
Page 107 and 108: Efter general Garejevs mening bør
Page 109 and 110: 114 Det er planen at præcisere led
Page 111 and 112: 116 yderligere tilpasninger af doku
Page 113 and 114: 118 of Russia’s external trade. A
Page 115 and 116: 120 even hypothetically, a seat at
Page 117 and 118: 122 Russia, in turn, in its “Mid-
Page 119 and 120: 124 a Russian company - and, indire
Page 121 and 122: 126 supplier. It is a major strateg
Page 123 and 124: Rusland som energipolitisk magtfakt
Page 125 and 126: Ruslands energipolitiske situation
Page 127 and 128: ingen, at de problemer, der havde v
Page 129 and 130: hvilke aspekter af strategien man
Page 131 and 132: skal den russiske stat bevidst prom
Page 133 and 134: værdier på Rusland i samme grad,
Page 135 and 136: tage samme status som olie - dvs. d
Page 137 and 138:
og økonomisk pressionsmiddel over
Page 139 and 140:
ende ledelse. Den russiske ledelse
show all

Download PDF udgave

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?