Download PDF udgave

siens befolkningsgrupper er noget forskellige, men mange grundlæggende træk er faktisk de samme.
Hvor det i sovjetæraen var anerkendt norm, at samfundet var multietnisk, er det nu lige pludselig blevet
vigtigt at kunne overbevise andre om sit etnisk, sprogligt og kulturelt abkhasiske tilhørsforhold og
sindelag eller i det mindste godtgøre, at man ikke har bånd til det fjendtlige samfund – det georgiske.
Mens de ydre kendetegn er langt mere ens, end de stridende parter fi nder det hensigtsmæssigt
at erkende, er en af de få reelle, men til gengæld iøjnefaldende, forskelle navnetraditionen. Navne,
der ender på -adze, -idze og -svili er almindelige for georgiere, men næsten ukendte i abkhasiske
familier. En anden forskellighed er en vis tilbøjelighed til den ortodokse kristne tro hos georgierne,
mens abkhaserne siges at være muslimer. 4 Denne skelnen har dog karakter af efterrationalisering, for
efter 70 år under sovjetisk ateistisk påvirknig spiller religionen på det tidspunkt en meget beskeden
rolle. Dæmoniseringen er en ’fjendtliggørelse efter behov’, en portrættering af modparten, der udnytter
alle forhåndenværende fordomme, rygter og formodninger sammenblandet med stumper af faktuel
viden. Menneskene, der bliver gjort til fjender, kan hedde noget forsklligt, bekende sig til hver sin
konfession eller være ateister, men set med en udenforstående observatørs øjne ligner de hinanden.
Dræb dem, hvor end du fi nder dem. Driv dem ud fra de steder, hvorfra de har fordrevet
dig. [...] Kæmp mod dem, til der ikke længere er nogen afgudsdyrkelse, og Guds
tro hersker. Men hvis de bøjer sig, bekæmp da kun synderne. 5
Fjendskabets objekt
Oplevelser som disse er forstemmende i deres irrationaltet og tankevækkende, hver gang de udspilles;
men de er ikke enestående, og de er slet ikke nye. De drejer sig om en central del af en af menneskeslægtens
ældste og mest krævende beskæftigelser, krigen. De indgår i krigens logik som en del
af den krigsførende entitets forsøg på at defi nere et mål – et objekt – for fjendtlighederne. Et mål der
kan samle og skabe gruppeidentitet, et mål der er forståeligt, og et mål som det er realpolitisk hensigtsmæssigt
at tilintetgøre eller tage i besiddelse.
Men objektet for fjendskabet kan man ikke nøjes med at begrunde og beskrive psykologisk. For
den del af en befolkning, der skal støtte krigsindsatsen og bakke op om krigsledelsen er den psykologiske
side den afgørende; men hos dem, der skal udkæmpe krigen, er der brug for konkret viden om
modstanderen. Uden veldefi nerede mål kæmper man i blinde, man mangler beslutningsgrundlag. Man
4 Man bekender sig til en særlig georgisk ortodoks kirke.
5 Den Hellige Qu’ran, Sura 2: 190-93.
83