Download PDF udgave

More documents

Recommendations

Info

fi g. 3 - Ruslands forsvars- og militærpolitik Udgangsideer og - principper for langfristet aktivitet på det militære område Praktisk virke for at virkeliggøre de grundlæggende retningslinier ideer og principper Subjekterne, som er den lovgivende og udøvende magts øverste organer og de militære ledelsesorganer Mængden af tilgange til at forstå forsvars- og militærpolitikkens struktur Forsvars- og militærpolitiske beslutninger og planer Strukturens hovedbestanddele Opstiller politiske mål og skaffer midler Muliggør opnåelse af mål ved anv. af militær magt Overordnede ideer og principper på det forsvars- og militærpolitiske område Objekterne, som er de områder som er formende for statens militære potential og militære styrke For det første er Ruslands militærpolitik i høj grad afhængig af, hvordan verden bliver indrettet politisk i det 21. årh. Det står mere og mere klart, at den byrde, der er forbundet med lederrollen og det ansvar, som USA har påtaget sig i dag, er ved blive ubærlig selv for så stærk en supermagt. Objektivt set er der ved at opstå behov for at dele denne byrde med andre førende stater, organisationer og 107
108 alliancer. Efter Kremls opfattelse er der reelt ikke noget alternativ til en multipolær verden, hvor en række vigtige indfl ydelsescentre vil udkrystallisere sig (USA, EU, Rusland, Kina, Indien og Brasilien). En anden realitet er også indlysende, nemlig at intet større problem i verden af i dag lader sig løse uden Rusland, samtidig med at Rusland ingen nytte har af konfrontation hverken med USA, Vesten eller Østen. Med den faktiske styrkefordeling i verden har Rusland til hensigt med udgangspunkt i FN at samarbejde med NATO, OSCE, EU, Kina, Indien og andre interesserede lande, konsekvent at optræde på den internationale arena for at lægge konfrontationspolitikken bag sig, at stræbe efter i videst muligt omfang at få vedtaget og anerkendt internationale rets- og lovnormer, der forbyder skjulte undergravende handlinger rettet mod andre lande. For det andet er et af de vanskeligste spørgsmål, som det er nødvendigt at fi nde et eksakt svar på, når man skal præcisere det normative lovgrundlag for forsvars- og militærpolitikken, og som giver anledning til de mest forskelligartede synspunkter, netop spørgsmålet om, hvilke trusler mod Ruslands sikkerhed der skal medtages i de opdaterede lovdokumenter, og hvilke opgaver der udspringer heraf for statens militære organisation. I løbet af de seneste år er hele systemet af internationale relationer blevet forandret, og der er sket afgørende ændringer i karakteren af truslerne mod landets sikkerhed. Ifølge chefen for den russiske generalstab, general Jurij Balujevskij er den geopolitiske situation i verden blevet kendetegnet ved ”… dynamiske tendenser og ustabilitet. Overordnet set udvikler den militærpolitiske situation sig ikke til Ruslands fordel … og samarbejdet med Vesten har ikke ført til nogen mindskelse af den militære trussel mod landet.” 28 I den russiske generalstab fornemmer man potentielle trusler mod Ruslands sikkerhed fra ”udviklede stater og stater, som er i udvikling”. Sandt nok bliver det dog ikke præciseret nærmere i forsvarsministeriets offi cielle dokumenter, hvilke ”lande i udvikling” man tænker på. Men hvad angår de ”udviklede” lande, er det ganske gennemskueligt. Det handler om NATO’s fortsatte udvidelse mod øst29 og placering af NATO’s militære infrastruktur tættere på Ruslands grænser. NATO udvider sit operationsområde og har til hensigt at agere globalt. Denne potentielle trussel suppleres af uløste lokale konfl ikter nær Ruslands grænser. Trusler om terrorisme har også en af de øverste pladser på listen over nationale udfordringer. Endvidere ses 28 Militærtillægget til Nezavisimaja Gazeta, 26.01.2007 http://nvo.ng.ru/wars/2007-01-26/l_reforma.html 29 I sin tid udtalte NATO’s generalsekretær Wörner i en tale i Bruxelles 17. maj 1990 følgende: ”Selve den kendsgerning, at vi er rede til ikke at placere NATO-styrker uden for Forbundsrepublikken Tysklands territorium giver Sovjetunionen faste sikkerhedsgarantier”.
Page 1 and 2:
Rusland før og nu Essays tilegnet
Page 3 and 4:
Forside: Kejserinde Dagmar eller Ma
Page 5 and 6:
Forord Generalmajor Karsten Møller
Page 7 and 8:
8 symbolsk - magt. Dette var ikke e
Page 9 and 10:
10 ten fra 1991. Der blev i de før
Page 11 and 12:
12 Mange projekter under Demokratif
Page 13 and 14:
14 På det bilaterale plan var der
Page 15 and 16:
16 Det bemærkes ofte, at Rusland a
Page 17 and 18:
18 komsten af nye stormagter i Asie
Page 19 and 20:
20 geraftryk” på EU’s politik
Page 21 and 22:
Ruslands plads i verden af i dag Af
Page 23 and 24:
fattig befolkning med eller uden ar
Page 25 and 26:
kommunistiske ideologi. En sidste o
Page 27 and 28:
samfund med ligeværdige relationer
Page 29 and 30:
32 Xanthippus og siden hen under de
Page 31 and 32:
34 kvinder, der forsøgte hverken a
Page 33 and 34:
36 baggrund har man rejst en sag og
Page 35 and 36:
38 Rusland ikke - i lighed med andr
Page 37 and 38:
40 Der er særdeles gode grunde til
Page 39 and 40:
42 Problemet Efter 1. Verdenskrig v
Page 41 and 42:
Under Krimkrigen 1853-56 gjorde den
Page 43 and 44:
46 mulighederne for at skabe én al
Page 45 and 46:
serne, at fl y skulle anvendes, så
Page 47 and 48:
50 1932 og igen i 1937 udgav han
Page 49 and 50:
52 David M. Glantz, Soviet Military
Page 51 and 52: 54 Baggrund Udfaldet af Den Russisk
Page 53 and 54: 56 tyske konsul forlangte man ubåd
Page 55 and 56: 58 mindre destroyere, syv ældre de
Page 57 and 58: 60 Allerede fra maj 1941 havde høj
Page 59 and 60: 62 dog også sørget for, primært
Page 61 and 62: 64 mistede momentum. Den tyske hær
Page 63 and 64: 66 tioner for svenske forsyninger.
Page 65 and 66: 68 Året 1943: Den Finske Bugt afsp
Page 67 and 68: 70 miner, men i 1944 blev antallet
Page 69 and 70: 72 lbeck. Piloterne fra RAF var på
Page 71 and 72: 74 Det er meget vanskeligt at sætt
Page 73 and 74: Fjenden er væk, fjendebilledet lev
Page 75 and 76: I sovjettiden var Grusien en SSR -
Page 77 and 78: mærke’ 666. 3 Skønt abkhaserne
Page 79 and 80: siens befolkningsgrupper er noget f
Page 81 and 82: fjenden kunne fi nde på. Han brugt
Page 83 and 84: den, går ens planlægning i stå,
Page 85 and 86: netværksbaserede operationskoncept
Page 87 and 88: interessemodsætninger gælder Nago
Page 89 and 90: 94 tige. På nuværende tidspunkt h
Page 91 and 92: 96 - udarbejdelse af konkrete plane
Page 93 and 94: 98 med henblik på at opnå militæ
Page 95 and 96: 100 Det system, der skal give Rusla
Page 97 and 98: 102 for at give landet militær sik
Page 99 and 100: 104 rolle i verdenssamfundet (Konce
Page 101: 106 andre. Dette er et vidnesbyrd o
Page 105 and 106: 110 gere indsættes i alle situatio
Page 107 and 108: Efter general Garejevs mening bør
Page 109 and 110: 114 Det er planen at præcisere led
Page 111 and 112: 116 yderligere tilpasninger af doku
Page 113 and 114: 118 of Russia’s external trade. A
Page 115 and 116: 120 even hypothetically, a seat at
Page 117 and 118: 122 Russia, in turn, in its “Mid-
Page 119 and 120: 124 a Russian company - and, indire
Page 121 and 122: 126 supplier. It is a major strateg
Page 123 and 124: Rusland som energipolitisk magtfakt
Page 125 and 126: Ruslands energipolitiske situation
Page 127 and 128: ingen, at de problemer, der havde v
Page 129 and 130: hvilke aspekter af strategien man
Page 131 and 132: skal den russiske stat bevidst prom
Page 133 and 134: værdier på Rusland i samme grad,
Page 135 and 136: tage samme status som olie - dvs. d
Page 137 and 138: og økonomisk pressionsmiddel over
Page 139 and 140: ende ledelse. Den russiske ledelse
show all

Download PDF udgave

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?