Download PDF udgave

netværksbaserede operationskoncept er en del af denne omvæltning. Det siges at kunne skabe en
effektiv efterretningstjeneste såvel som mulighed for fokuseret logistik. Herved forstår man det at levere
de nødvendige forsyninger, men kun de nødvendige, i rette mængde dér, hvor de skal bruges, og
på det rette tidspunkt. Ganske tilsvarende gælder for indsættelse af våben. Hvad bestræbelsen mod
præcision og klarhed angår, rejser netværkstankegangen i disse år forventninger om noget nær ufejlbarlighed
i indhentning, analyse og brug af efterretninger og dermed om et perfekt fjendebillede. Den
uvished, der altid er med til at gøre krig til en risikabel og uforudsigelig affære, skulle det perfekte
fjendebillede så hjæpe os med at slippe af med. Alligevel er det tvivlsomt, om det uvishedens dilemma,
der kendetegner krig, kan løses alene ved teknologiens og netværkets hjælp. Så længe der ikke
eksisterer et middel til at få indsigt i processerne i den fjendtlige krigsledelse, synes dette tvivlsomt,
og vi må desuden antage, at selv et teknologisk perfekt efterretningsinstrument vil have svært ved at
håndtere politiske holdninger og motiver.
Ethvert krigsførende samfund forventer i større eller mindre udstrækning, at dets borgere og
ledere er fælles om dets generelle normer. Selvom disse normer er uhåndgribelige, har de en afgørende
betydning for udseendet af det samlede fjendebillede. Således var det næppe uden grund,
at Edward VIII, Hertugen af Windsor – den britiske konge, der abdicerede på grund af sit giftermål
med den fraskilte amerikanske Mrs Wallis Simpson – som ofte havde ytret klare sympatier for dele
af Det Tredje Riges produktionsformåen og ledelsesstil, blev gemt af vejen på Bahama under hele
Anden Verdenskrig. En sådan opinionsleder ville ikke have fremmet krigsindsatsen, hvis han havde
haft daglig kontakt med britisk presse. Af den samme grund, formentlig, fi k lederen af British Union
of Fascists, Sir Oswald Mosley, heller ikke vedblivende lov til at gå frit omkring. Selvom vi holder os
for øje, at der fi ndes krigsførende samfund, der tillader højere grad af frihed til at kritisere stats- og
krigsledelsen end andre, er der grund til at tro, at der altid vil være et vist krav om konsensus vedrørende
nationens kerneinteresser og -ideologier. Sådanne krav gælder for alle civile såvel som militære
beslutningstagere. Hasso von Manteuffel gjorde denne pointe gældende over for den britiske militærteoretiker,
Sir Basil Henry Liddell Hart, i en samtale i sit krigsfangenskab kort efter Anden Verdenskrigs
afslutning. Liddell Hart refererer i The German Generals Talk von Manteuffel for den betragtning, at
efterretningerne, som de kæmpende styrker modtog, var fi ltrerede og fi npudsede af partiets efterretningsorgan
SD, således at de passede ind i den nazistiske ideologi, uanset at dette forvrængede
det virkelige fjendebillede. Han udtalte sig kun om forholdene i Det Tredje Rige, men som nævnt er
der næppe nogen politisk ledelse, der i krigstid vil kunne holde til, at militære chefer arbejder udelukkende
efter professionelt begrundede principper uden ringeste hensyn til landets offi cielle holdning
89