Download PDF udgave

tive Sikkerhedstraktats Organisation) 5 . Som en følge af Sovjetunionens sammenbrud opstod en række
destabiliserende faktorer6 , som kun kan imødegås ved fælles indsats af Rusland og de øvrige lande i
det postsovjetiske rum.
Den interne militære stabilitet betinges af karakteren af relationer internt i Den Russiske Føderation.
Her drejer det sig primært om forholdene mellem ”centret” (= Moskva – o.a.) og subjekterne
(dvs. føderationens 86 politisk-administrative enheder – o.a.).
Det nødvendige niveau af militær sikkerhed og stabilitet opnås ved koordineret indsats af de
statslige institutioner og ved anvendelse af hele registret af disses strukturelle komponenter, såvel de
rent militære, som de politiske og diplomatiske, økonomiske, ideologiske og andre. Den militære sikkerhed
er ligeledes et udtryk for Den Russiske Føderations evne til at modvirke opståen af krig med
brug af midler til væbnet kamp, involvering i krig, samt - i tilfælde af en krigs opståen - at begrænse
tab og ødelæggende følger for landets nationale sikkerhed til et minimum7 .
I henhold til Den Russiske Føderations forsvars- og militærpolitik er det statens opgave at
opstille et system til sikring af landets militære sikkerhed, som gør det muligt at vurdere eksterne og
interne trusler samt defi nere forholdet mellem ikkemilitære og militære sikkerhedsskabende midler.
Særlig betydningsfuld i denne sammenhæng er styrkelse og optimering af statens militære organisation
samt opretholdelse af statens militære styrke på et niveau, som sikrer rettidig erkendelse, effektiv
afskrækkelse eller afvisning af en eventuel aggression.
En vigtig plads i denne sammenhæng har den konstante forbedring af landets mobiliseringsevne
og -kapacitet samt sikringen af, at statsmagt, økonomi, transportsektor, vej- og øvrigt forbindelsessystem
er rede til at løse opgaver i forbindelse med landets sikkerhed. Tilsvarende gælder fastlæggelse
af opgaver vedrørende mobilisering og prioriteter vedrørende tilvejebringelse af militærøkonomiske
forudsætninger herfor.
Med henblik på dette gennemfører Rusland en relevant militær materielteknisk politik, hvorved
der forstås et kompleks af anskuelser og praktiske tiltag udført af de statslige myndigheder direkte
5 På engelsk hedder den The Collective Security Treaty Organisation (CSTO); foruden Rusland omfatter den Armenien, Hviderusland,
Kasakhstan, Kirgisistan og Tadsjikistan – o.a.
6 Heriblandt: lokale væbnede konfl ikter og potentielle brændpunkter på områder mellem tilgrænsende stater, store fl ygtningestrømme
og disses utilpashed under meget sammenpressede leveforhold, uafklarede territoriespørgsmål, manglende eksakt
demarkation af grænser, manglende økonomisk stabilitet og andre.
7 Grundlaget for Den Russiske Føderations militærpolitik og opnåelse af militær sikkerhed. Moskva 2005. 182 s.
97