Download PDF udgave

også kodebetegnelsen for ammunitionen til BM-21 raketkasterne, nutidens ’stalinorgler’. Granater fra
morterer og fra allehånde hjemmefl ikkede leveringsmidler forener sig med raketternes uheldssvangre
sværm, der nu vælter ned over Sukhumi fra de omkringliggende højdedrag. Sanatoriets korrupte kommandant,
en etnisk georgier, nærer begrundet frygt for georgiernes og ikke mindst sin egen sikkerhed
og påberåber sig FN’s beskyttelse mod de ’djævelske abkhasere’. Andre trænger gennem afspærringerne
til den nærtliggende russiske fl ybase for at se, om ikke de kan mase sig om bord i en af de
gamle og så godt som udtjente MI-8 helikoptere, der dagligt fl yver ud af byen knirkende og stønnende
under troppernes nådesløse foragt for deres lasteevne.
Den septemberdag står det blandt Sukhumis georgiske
befolkning klart, at man kan vente sig det værste. Man
har udfordret Apokalypsens ’dyr’, og det har rejst sig og viser
tænder. Georgiernes utrættelige og omhyggelige udpensling
af de rædselsvækkende træk i fjendens ansigt giver fantasien
frit spil og nærer deres velbegrundede dårlige samvittighed.
Man er sig pinligt bevidst, at efter de overgreb, man selv har
ansvaret for, vil kampen blive nådesløs.
Abkhaserne har selv nogle få tusinde personer under
våben, men får støtte dels af kaukasiske kosakker, der ønsker
at genoprette deres århundreder gamle levevis, og af en
Både regulære og irregulære styrker deltog i kampene
mellem udbryderrepublikken Abkhasien og Georgien.
bataljon af tjetjenske frivillige, hvis mål er en kaukasisk føderation,
dels – formodedes det – af Den Russiske Føderation
i form af materiel, ammunition og forskellige tjenesteydelser. Ledelsen af udbryderprovinsen ligger i
hænderne på en gruppe ’politikere’ – Gudauta-banden som georgierne senere betegner dem – under
ledelse af ’professor’ Vladislav Ardzindba, på et antal borgmestre og lokale politichefer samt på de
militære førere. Styrets demokratiske legitimitet er ikke iøjnefaldende.
Med billedet af abkhasernes selvbestaltede regeringschef, Ardzindba, for det indre øje maler
georgierne deres fjendebillede som portrættet af en tykhovedet, sortskægget, mørk og selvhævdende
slyngel, et billede der i grunden passer lige så godt på sanatoriets georgiske kommandant. Man
ser for sig en brovten og udsøgt brutal modstander, der vil røve, voldtage og foretage summariske
henrettelser. Det er billedet af Djævelen i modpartens kød og blod, som man går i gang med at sammenstykke.
Fjenden bærer de samme sovjetiske uniformer som georgierne selv, men de grønne pandebånd,
der kendetegner de abkhasiske krigere, er i de fl ygtende georgieres øjne blevet til et ’dyrets
80