Download PDF udgave

Det lykkedes for krydseren Kirov, tre destroyere og tre ubåde at forlade Riga og sejle til Tallinn via det
lave og smalle stræde Moon Sund mellem den estiske kyst og øerne Dagø og Øsel. Herefter kunne
disse enheder deltage i den alt for sent besluttede evakuering fra Tallinn, som udviklede sig til en af
historiens største katastrofer til søs.
Den hastige tyske fremrykning over land medførte, at de tyske styrker den 7. august 1941 nåede
frem til sydkysten af Den Finske Bugt, ca. 80 km øst for Tallinn. Russerne besluttede at evakuere
byen, og den 10. august sendte man to hospitalsskibe østover med 6.500 sårede fra tidligere kampe.
Det ene skib gik på en mine, men kunne klare sig til Kronstadt ved egen kraft. Det andet blev sænket,
næsten uden nogen overlevende.
Tyske styrker indledte angrebet på byen den 19. august. Flåden søgte at gemme sig bag et
kraftigt røgslør, men de tyske fl yangreb og den tyske artilleriild blev heftigere dag for dag. Den 27.
august var de sovjetiske myndigheder rede til at evakuere Tallinn med ca. 170 skibe fordelt i fi re konvojer,
heraf 29 skibe på mere end 6.000 tons. Operationen blev ledet af viceadmiral Drozd. Skibene
medbragte 66.000 tons krigsmateriel og 28.000 personer, heraf mange kvinder og børn. Det relativt
koncentrerede luftværn på alle skibene i havneområdet kunne holde de tyske fl y på afstand, men lige
så snart konvojerne blev formeret, så var de udsat for trusler fra miner, ubåde, fl y, torpedobåde og
kystbatterier. Afstanden til Leningrad var ca. 220 sømil (400 km). Vejret var dårligt, og styrkens minestrygere
kunne ikke umiddelbart udsætte deres minestrygningsgrej.
Den tunge krydser Kirov neutraliserede de tyske batterier på Kap Jumindas med sine 8-tommer
kanoner (203 mm). Seks sovjetiske destroyere og to ubåde blev sænket undervejs. Af de 29 større
handelsskibe blev de 25 sænket, tre blev sat på grund og et skib nåede frem til Leningrad. Ca. to
tredjedele af konvojernes skibe nåede frem til Leningrad. De to største af de sænkede handelsskibe,
Ivan Papanin og Vtoraja Pjatiletka (”Den Anden Femårsplan”), havde hver mere end 3.000 soldater
om bord. I det stalinistiske system skulle der i tilfælde af fi asko gerne tilvejebringes nogle syndebukke.
Nogle skibskaptajner blev reddet op af vandet og bragt ind til Leningrad. De fl este havde optrådt
meget heltemodigt, men de blev alligevel stillet for en domstol og henrettet. I 1962 blev de rehabiliteret!
Den tyske operation rettet mod de store konvojer fra Tallinn blev af tyskerne kaldt ”mineslaget
ved Reval (Tallinn)”. De offi cielle sovjetiske tabstal under konvojsejladsen fra Tallinn til Leningrad blev
efter krigen sat til 10.000, men det var sandsynligvis væsentligt højere.
Det sovjetiske forsvar var ikke særlig godt organiseret, men Østersøfl åden kæmpede indædt,
og det lykkedes at påføre de tyske styrker en række tab. Den materielmæssige underlegenhed blev i
mange tilfælde opvejet af personligt heltemod, patriotisme, kampånd og stædighed. Regimet havde
61