Download PDF udgave

og økonomisk pressionsmiddel over for de tidligere sovjetiske republikker. De seneste eksempler i
bl.a. Hviderusland og Ukraine viser med al tydelighed, at den russiske ledelse bevidst bruger sine
energiressourcer som et våben. Det har ligeledes været tilfældet med de baltiske lande, Georgien og
Moldova op igennem 1990’erne. 38
Imidlertid er der fl ere udlægninger af den russiske politik over for de tidligere sovjetiske republikker.
Ud fra et russisk synspunkt udgør eksempelvis Georgien, Ukraine og de baltiske lande et
energimæssigt sikkerhedsproblem. Ifølge Dmitri Trenin har bl.a. Ukraine og Hviderusland benyttet den
geografi sk fordelagtige position til at tage sig godt betalt politisk og økonomisk for at agere transitland
for den russiske energiforsyning til Europa. Michael Fredholm påpeger yderligere, at eksempelvis
Letland og Georgien i nogle tilfælde har overdrevet den russiske trussel og fremstillet sig selv som
ofre for russisk afpresning i energispørgsmål for derved at få indrømmelser fra vestlig side. 39 Samtidig
er det også begrænset, hvad tidligere russiske forsøg på at presse indrømmelser ud af de tidligere
sovjetrepublikker har haft af succes. Den russiske ledelse synes klar over den overvældende risiko,
der ligger i at benytte energi som et våben. Sandsynligheden for, at det på længere sigt får større negative
konsekvenser for Rusland er meget stor.
Den ukrainske og hviderussiske forsyningsafbrydelse skal derfor sandsynligvis i højere grad
ses som et forsøg fra russisk side på at indføre en ny politik over for de tidligere sovjetrepublikker.
Rusland har i tydelig grad givet udtryk for et ønske om at frigøre sig fra den sovjetiske arv med store
prissubsidier på energiforsyningen. Det har været urentabelt for russerne at sælge olie og gas langt
under verdensmarkedspriserne. Derfor er Ruslands politiske allierede, Armenien og Hviderusland,
også blevet ramt af kraftige prisstigninger. Det kan ikke udelukkes, at voldsomheden i prisstigningerne
skyldes den ukrainske og georgiske vestvendte orientering, men det må vurderes, at prisstigningerne
ville være kommet alligevel, uanset hvilken orientering landenes styre måtte have.
Konklusion:
Ruslands større energipolitiske betydning på den globale scene har vakt betydelig bekymring i europæiske
kredse. Opfattelsen er, at EU’s medlemmer er i overhængende fare for at blive for afhængige
af de russiske energikilder. Årsagerne til, at denne frygt er opstået, bliver ofte udlagt som værende
38 Larsson (2006a), op.cit. pp. 3-11; Larsson (2006b) op.cit. pp. 62-68
39 Dmitri Trenin (2007), op.cit. pp. 95-105; Michael Fredholm (2005), op.cit. pp. 17-18
143