Download PDF udgave

værdier på Rusland i samme grad, som det var tilfældet i 1990’erne, hvor Rusland ydmygt var afhængigt
af økonomiske lån fra Vesten. Denne tid er nu afsluttet. Rusland har betalt størstedelen af den økonomiske
gæld tilbage og er derved i gang med at opnå en større grad af politisk uafhængighed.
Det fremherskende spørgsmål i denne forbindelse er så, hvorvidt det nye Rusland skal opfattes
fjendtligt i forhold til den vestlige verden og Europa? Er det et nyt Sovjetunionen, der er ved at genopstå
– båret frem af olie og gas? Det er tydeligt, at præsident Putin på nuværende tidspunkt ikke ser
forholdet mellem Europa og Rusland som antagonistisk. Den russiske opfattelse er, at de to parter er
ligeværdige konkurrenter på den internationale politiske og økonomiske scene, hvilket bør afspejle de
gensidige relationer. Putin har ofte understreget den gensidige afhængighed mellem de to parter. 27
Virkeligheden viser også, at han ikke har andre valgmuligheder.
Vladimir Milov fra det russiske Institut for Energipolitik hævder, at den russiske neokonservative
fl øj nærmest synes forgiftet af de enorme indtægter, som Rusland får for salget af olie og gas. Ifølge
Milov er denne politiske gruppering besat af at adskille Rusland fra den euro-atlantiske sfære for derved
at udvide landets energipolitiske interessesfære til de asiatiske lande – Kina og Indien i særdeleshed.
28
Der er tydelige, fornuftige argumenter for en russisk forsyningsvariation til de asiatiske energimarkeder.
Størstedelen af den russiske eksport er rettet mod de europæiske markeder. Hvis Tyrkiet
bliver medregnet, hævder Milov, at over 90 pct. af olieeksporten og næsten 100 pct. af gaseksporten
bliver solgt til de europæiske markeder. Samtidig er den russiske tilstedeværelse på de asiatiske markeder
stort set ikke-eksisterende. 29
De asiatiske lande har umiddelbart et stort potentiale og tegner sig for store vækstrater. Kinas
og Indiens behov for import af energi synes også anseeligt. Kina har eksempelvis på det seneste været
aggressivt med hensyn til at fi nde nye forsyningsmuligheder i Afrika. Men hvis de asiatiske landes
potentiale som energiimportører skulle være ubegrænset, hvorfor er en større samhandel med Rusland
endnu ikke blevet implementeret?
Kina burde umiddelbart være en nærliggende modtager af de russiske energikilder. Men den
russiske eksport af energi til Kina udgør kun ca. 15 mio. tons olie om året. Problemet for Rusland er,
27 Putin (2007), op.cit.
28 Vladimir Milov (2006): “Neo-Con Plans and the Sober Reality,” Russia in Global Affairs, vol. 4, No. 4, Oct.-Dec. 2006, pp.124-
132
29 Ibid. pp 124-132
139