Download PDF udgave

88
dæmonisere ham – for at gøre det muligt at kaste sig selv og andre ud i noget så livsfarligt som en
krig. Den amerikanske psykolog Robert W. Rieber hævder, at fjendtliggørelse er en essentiel psykologisk
komponent i den mentalitet, der præger krigsførelse, og at væbnede konfl ikter vil være utænkelige
uden et klart defi neret billede af en fjende. 7 Det lyder som en selvfølgelighed, men det er dog
værd at gøre sig klart, at blot fordi fjendebilledet er tydeligt, er det ikke nødvendigvis sandt i enhver
detalje; og det er dæmoniseringen en af årsagerne til, at det ikke er. Det billede af fjenden, som Pentagon
og Det Hvide Hus malede i 2003 var ganske tydeligt, men det var ikke et sandt billede.
Formålet
Formålet med at tegne et billede af den aktuelle modstander er altså tosidet: For det første skal den
krigsførende stats ledelse give en rimelig og overbevisende grund til krigen – en casus belli. For det
andet skal krigsledelsen sættes i stand til at udføre hensigtmæssige modtræk til det, fjenden fi nder på
at foretage sig. Det første skaber den nødvendige folkelige opbakning til det krigeriske projekt, mens
det sidste danner udgangspunkt for den militære planlægning. Men uanset formålene kan det ikke
undgås, at ethvert fjendebillede males under indtryk af de generelle historiske, psykologiske og kulturelle
forhold, der gør sig gældende i de krigsførende samfund og i deres politiske og militære ledelser.
De påvirkes af underbevidste fænomener, fælles arv for hele samfund eller samfundsgrupper, der opbygges
over årtier eller gennem generationer og kun ændres langsomt. Forsoningsprocessen mellem
Østrig, Sachsen og Bayern på den ene side og Prøjsen-Tyskland på den anden varede formentlig lige
fra den indbyrdes krig i 1866 til kort før Første Verdenskrigs udbrud, ligesom mistroen mellem Frankrig
og Storbritannien, der grundlagdes under Den Prøjsiske Syvårskrig 1756-63 fortsatte uhindret frem
til godt ind i 1914, hvor mange briter stadig hævdede, at det var den forkerte fjende, man kæmpede
imod – det skulle have været the frogs, ikke the boches – franskmændene ikke tyskerne. 8
Muligheder og begrænsninger
Den revolutionære og først og fremmest teknologidrevne udvikling, som har fundet sted siden
1980’erne, betegnes i militære kredse verden over som en ”Revolution i Militære Anliggender.” Det
7 Robert W. Rieber, ed., The Psychology of War and Peace: The Image of the Enemy (New York and London: Plenum Press,
1991) p. 4.
8 The Boches er overtaget fra det franske argot-begreb for tyskerne Les sales Boches. Frogs er den almindeligt anvendte engelske
slang for franskmændene - frøæderne.