Russisk Grammatik - Hprints.org

Verbet идти og dets sammensætninger har suppletiv præteritum:
шел/шла/шло/шли.
Brug
I præteritumssystemet er imperfektiv præteritum den markerede form, da den altid
betegner en i datiden forløbende handling, der ikke har forbindelse til taleøjeblikket.
Den perfektive præteritum er umarkeret og kan derfor betegne handlinger, der ikke
berører taleøjeblikket, såvel som handlinger, der har berøring med dette.
Den imperfektive præteritumsform markerer således total adskillelse fra taleøjeblikket
og kan derfor opfattes som den egentlige datidsform, der betegner en
handling, der er svar på spørgsmålet: ”Hvad skete den gang?” Denne betydning
svarer til den imperfektum, der optræder i sprog med det gamle indoeuropæiske
præteritumssystem. Vi kan derfor om denne betydning benytte termen ”imperfektum”.
Den angiver en handling, der fandt sted i datiden, og benyttes ofte til at angive
parallelle eller simultane handlinger i datiden:
Он жил в деревне (= den gang)
Она сидела у окна и читала
Imperfektiv præteritum kan benyttes til at betegne gentagne, usuelle handlinger:
Летом мы купались, xодили в лес, играли в футбол, а вечером
собирались у костра и пели песни.
Den perfektive præteritum kan betegne en handling, der er adskilt fra taleøjeblikket,
eller en handling, der har berøring med taleøjeblikket. I det første tilfælde betegnes
en handling, der giver svar på spørgsmålet: ”Hvad skete der?” I det andet tilfælde
fokuseres på det gældende resultat af en handling, der er indtruffet forud for taleøjeblikket:
”Hvad er der sket? Endelig kan den betegne en handling, der er gået forud
for en anden handling i datiden. Den perfektive præteritumsform anvendes derfor i
en række distinkte semantiske funktioner, der svarer til aorist, perfektum og pluskvamperfektum
i det klassiske indoeuropæiske tempussystem:
1) Aoristbetydning: Denne semantiske funktion er en ”historisk” tempus: Den beretter
om et eller flere, ofte på hinanden følgende, hændelsesforløb i datiden.
Он подошел к окну и открыл его
Он подбежал к окну, выxватил пистолет, прицелился и выстрелил
2) Perfektumsbetydning: Formen betegner et handlingsforløb, der udspillede sig i
datidsplanet men som har virkning i taleøjeblikket.
119