Russisk Grammatik - Hprints.org

elementer, der bærer en betydning, som kan interpoleres ud fra et tilhørsforhold til et
paradigme, kalder vi for Ø-endelser (”nul”-endelser) eller Ø-morfemer. Et morfem er
det mindste betydningsbærende element i et ord, og det kan være af såvel leksikalsk
som grammatisk natur. Substantivet самогон indeholder således de to leksikalske
morfemer сам, гон og det grammatiske Ø-morfem. Desuden optræder elementet -о-,
der forbinder de to leksikalske elementer. Det bærer ingen leksikalsk betydning, men
tjener blot til at binde to elementer sammen, hvorved det får en orddannelsesmæssig
funktion og dermed den betydning, der gør, at det må opfattes som et morfem. Vi
taler da om en bindevokal eller fugevokal. I adjektivet белый finder vi det
leksikalske morfem бел og det grammatiske morfem ый. Vi skelner mellem rodmorfemer
(домØ, домашний, домовой), bøjningsmorfemer (домØ, дома, дому, домов) og
orddannelsesmorfemer (домикØ, домашний, домовой). Af disse er bøjningsmorfemerne
de egentlige grammatiske størrelser, der er interessante for morfologien som
grammatisk disciplin.
Affikser
Hvis vi ser bort fra rodmorfemet, dvs. det element, der bærer ordets leksikalske
kernebetydning, vil de øvrige morfemer have karakter af at være ”påklistrede” eller
”tilhæftede”. Vi kalder derfor sådanne størrelser for affikser. Hvis morfemet står før
roden, kaldes det et præfiks (приставка): переписать, уеxать, прибытие, осмотр osv.
Hvis det står efter roden, er der tale om et suffiks (суффикс): переписка, домик,
прыгнуть, учитель. Også endelser er suffikser, men på grund af disses særlige
funktion og status er det formålstjenligt at udskille dem som en særlig type. Vi
benytter derfor også en særlig betegnelse for dem, idet vi kalder dem fleksiver eller
blot endelser (окончания): учителя, дому, женщины, читает, сказать osv. De
grammatiske kategorier finder deres udtryk netop i fleksiverne. Enkelte elementer
kan påhæftes efter fleksiverne. De kaldes postfikser (постфиксы). Mens både
præfikser og suffikser er særdeles udbredte i russisk, optræder postfikser i et yderst
begrænset antal: останавливаться, договорились, иди-ка. Endelig finder man
elementer, der placeres mellem andre morfemer. Disse kaldes interfikser (интерфиксы).
Den førnævnte fugevokal -o- hører til denne type. Ofte rummer et ord affikser af
forskellig type: пере-пис-ыва-ет-ся. Affigering er et udbredt fænomen i orddannelsen
i russisk. Det er imidlertid også en vigtig del af den grammatiske struktur i russisk,
hvor især fleksiverne spiller en særlig rolle, eftersom det især er dem, der udtrykker
de grammatiske betydninger. Og fleksiverne er således i særlig grad morfologiens
genstandsfelt. Dog er både præfikser og suffikser en vigtig bestanddel af verbets
formsystem, idet aspektdannelsen i vidt omfang betjener sig af disse størrelser:
писать - написать, проникать – проникнуть, записать - записывать osv.
21