Russisk Grammatik - Hprints.org

Den syntetiske form dannes ikke af adjektiver, der ikke danner syntetisk komparativ.
Den dannes heller ikke af en række adjektiver, hvor endelsen hæftes direkte til roden
(suffiksløse): молодой, плоxой, суxой, тупой o. a.
Forstærkende elementer
Superlativens betydning kan forstærkes ved tilføjelse af præfikset наи- til den
syntetiske form: наисильнейший, наикратчайший osv.
Elativ
I betydningen ´en meget høj grad´ bruges primært den syntetiske superlativ, evt.
med det forstærkende element наи- eller самый. Anvendelsen svarer til dansk
komparativ i samme betydning: ´en bedre middag´, ´en ældre herre´ o. l., dvs. i
situationer, hvor der ikke foreligger nogen sammenlignende vurdering men en
hævdelse af en absolut grad, der dog ikke objektivt kan placeres i skalaens maksimum.
Eksempler: в кратчайший срок, с глубочайшим уважением, строжайший
запрет, наисложнейшая задача, убедительнейшее доказательство, самое
убедительнейшее доказательство osv.
Adjektivets kortformer og langformer
Det russiske adjektiv eksisterer i to former, hvoraf én er bøjelig i samtlige kategorier
og derfor kan stå attributivt. Denne form kaldes for adjektivets langform. Den anden
form kan i moderne russisk ikke længere stå i attributiv stilling, da den ikke har et
fleksionssystem, der gør det muligt for den at kongruere i alle kategorier. Udover reliktanvendelser
i en række fraseologismer (красна девица ´bly som en ung pige´,
средь бела дня ´ved højlys dag´, на босу ногу ´barfodet´, по белу свету ´ud i den
vide verden´ o. a.) kan denne form kun optræde i prædikativ stilling, hvor den
manifesterer genus og numerus. Da den endelsesmæssigt er kortere end den
attributive form, kaldes den kortform. Langformerne gennemgås under adjektivets
bøjning. I det følgende omtales alene dannelsen af kortformerne.
*Historisk er langformerne dannet af de oprindeligere kortformer (= nominale former, der havde
samme endelser som substantiverne) ved tilføjelse af det anaforiske pronomen (*jь/ja/je/ji), hvorved
der opstod en længere form. Forskellen på den længere, pronominale form og den korte, nominale
form lå formodentlig i, at den sidste udtrykte ubestemthed: novъ domъ ´et nyt hus´, mens den første
udtrykte bestemthed: novъjь domъ ´det nye hus´. Forbindelsen af det anaforiske pronomen og adjektivets
nominale endelse udviklede sig med tiden til den endelse, der kendetegner adjektivets langform i
moderne russisk: нов-ый/нов-ая/нов-ое/нов-ые.
58