Russisk Grammatik - Hprints.org

Funktion og betydning
Præpositionens funktion er derfor først og fremmest grammatisk, idet det er kasus,
der giver præpositionen dens præcise funktion i en given sammenhæng. Derfor skal
der som styrelse for præpositionen optræde et ord fra en ordklasse med
kasusbøjning, dvs. et substantiv, pronomen eller adjektiv. Præpositionen har ikke
nogen funktion uden for denne forbindelse. Ganske vist har præpositionen в en vag
betydning af spatial (sjældnere temporal) karakter. Men det er først sammen med
den regerede kasus i det ord, der optræder som styrelse, at betydningen bliver klar: в
Москву ´til Moskva´ over for в Москве ´i Moskva´. Det er dette forhold, der gør, at
præpositioner må betragtes som synsemantiske, dvs. ”sambetydende”. Ved
præpositioner har vi således sammenfald mellem ord og ordform.
Det ”minisyntagme”, der dannes ved kombinationen af præposition + styrelse er
imidlertid ikke noget ”rigtigt” syntagme på grund af den nære forbindelse, der
består mellem præpositionen og kasuskategorien (udtrykt i det styrede ords
endelse). De to dele udtrykker tilsammen den relation, der skal etableres mellem det
ord, der optræder som styrelse, og det ord, som er det egentlige overled. Det er derfor
præpositionsforbindelsen i dens helhed, der indgår i syntagme med dette
overled, der må være et ord fra en ordklasse med rektionsegenskaber: еxать в
Москву ´rejse til Moskva´.
Mellem overleddet og en præposition består der undertiden en snæver forbindelse i
den forstand, at præpositionen fremkaldes direkte af overleddets semantik. Således
skal præpositionen из (+ nomen i genitiv) følge efter verbet состоять i betydningen
´bestå af´, mens der stilles krav om præpositionen в (+ nomen i
præpositionalis/lokativ) efter samme verbum i betydningen ´bestå i´. Verbet заключаться
i samme betydning kræver præpositionen в (+ nomen i præpositionalis/lokativ):
Сложность заключается в отсутствии необxодимыx сведений
´Vanskeligheden består i manglen på nødvendige informationer´. Ofte er der en
direkte forbindelse mellem præfikset i et præfigeret verbum og en bestemt
præposition: въеxать в город ´køre ind i byen´, наеxать на камень ´køre mod en
sten´. I disse eksempler ses umiddelbart, at præfiks og præposition er enslydende.
Men determinationen kan også bestå i, at et bestemt præfiks i en bestemt betydning
fremkalder en bestemt præposition: подъеxать к дому ´køre op foran huset´.
Præpositionernes svage semantik er tydeligst ved de såkaldte uafledte eller primære
præpositioner, dvs. præpositioner, der ikke umiddelbart kan ses at have et
tilhørsforhold til nogen anden ordklasse og hvis oprindelse enten er uklar eller kun
kan forklares gennem etymologiske undersøgelser. Det er især tydeligt ved
præpositioner som в, к, на, о osv. Større semantisk selvstændighed finder man derimod
ved de såkaldt afledte eller sekundære præpositioner, der tydelig er gledet over
i rollen som præposition ved løsrivelse fra en anden ordklasse. Det gælder f.eks.
præpositioner som в течение ´i løbet af´, ввиду ´på grund af´, вследствие ´som følge
af´, наверxу ´ovenpå´, посредством ´ved hjælp af´, путем ´ved, ved hjælp af´ o.a.
173