Russisk Grammatik - Hprints.org

sem men 12 ordformer uanset, at det kun kan optræde netop i skikkelsen кино. En
form får altså sin betydning ud fra dens plads i systemet.
3.3 Syntagme og sætning
3.3.1 Såvel ord/ordformer som ordforbindelsen, syntagmet, er benævnende størrelser.
De fastholder et udsnit af virkeligheden som et resultat af vores erkendelse. De fungerer
som elementer af viden, ja gør det muligt for os at lagre denne viden og håndtere
den. Og som sådanne benævnende elementer indgår de i sætningen. Sætningen
er derimod ikke benævnende. I kraft af at sætningen indeholder det fænomen, vi
kalder prædikativitet, udsiger den noget nyt om verden og får derved en funktion,
der fundamentalt adskiller den fra de "byggesten", den består af. Sætningen er med
andre ord en kommunikativ størrelse.
3.3.2 Heri vil vi se den afgørende forskel på sætningen og de øvrige elementer, som
grammatikken beskæftiger sig med. Sætningen gør det muligt at udsige noget nyt
om virkeligheden og dermed kommunikere dette nye videre til en adressat, der
således kan få indsigt dels i verden og dels i den talendes (adressantens) intentioner
med meddelelsen. Med ordene kan vi "opsummere" et udsagn om verden i form af
en indsigt eller en viden om den. Jeg kan sige: "Dette apparat overfører varme fra et
medium til et andet via et kanalsystem, der dannes af et system af plader, som
apparatet er opbygget af." Her meddeler jeg noget om verdens indretning, dvs. om et
udsnit af verden. Men jeg kan også formulere denne indsigt i form af et enkelt "ord":
'pladevarmeveksler'. Dette er en benævnende, terminologisk funktion og hele den
komplekse beskrivelse af et udsnit af virkeligheden kondenseres i leksemet [PLADE-
VARMEVEKSLER].
Da der imidlertid ikke i noget sprog eksisterer ord nok til at betegne al viden eller al
indsigt, skaber vi de nødvendige terminologiske enheder ved at sætte ord sammen:
голубое небо 'blå himmel', седьмое небо 'den syvende himmel', железная дорога
'jernbane', пластинчатый теплообменник 'pladevarmeveksler', центробежный насос
'centrifugalpumpe', Гостиный двор 'Gostinyj dvor', Красная армия 'Den røde
Hær'. Disse enheder er formelt dannet ved at sætte et adjektiv til et substantiv, hvorved
der opstår et syntagme. Undertiden sker der en videreudvikling, så bestanddelene
i et syntagme "smelter sammen". Det sker f. eks. i sammensætninger af typen
спецслужба 'specialtjeneste', som kommer af специальная служба. Her er adjektivet
специальная "slidt ned" til en orddel, der så kan bruges som et morfem i orddannelsen.
I termen спецкор 'specialkorrespondent' er nedslidningsprocessen gået endnu
videre, så også substantivdelen, som bestemmes nærmere af adjektivdelen, er slidt
ned: -кор (< корреспондент). Men der er i begge disse tilfælde ikke længere tale om
et syntagme men om et leksem, og vi forlader dermed syntaksens område.
Dannelsen af syntagmer er udtryk for et økonomiprincip, der beror på eksistensen af
et sæt syntaktiske regler, der gør det muligt at skabe nyе enheder ved at kombinere
eksisterende enheder.
222