Russisk Grammatik - Hprints.org

Der er imidlertid mange forhold, der viser, at det kan være anderledes, og at selve
kravet om en bestemt kasus er en funktion af såvel præpositionens ”betydning” og
den betydning, der hører til den krævede kasus. F. eks. er den russiske genitiv, der
historisk går tilbage til indoeur. ablativ, en ”naturlig” kasus for præpositioner, der
bærer ”betydningen” ´bort fra´ (из, от, с) eller ´fjernhed´ (без, кроме, мимо). På
samme måde knytter præpositioner med ”betydningen” ´i nærheden af men ikke
helt tæt ved´ også sammen med genitiv (возле, близ, до, около, подле). For andre
kasus gælder en tilsvarende præference for bestemte ”betydninger”.
Der er således en sammenhæng mellem kasusform og præposition. Og den
”betydning”, vi tillægger præpositionen, opstår i høj grad ved et samvirke mellem
præpositionen og den krævede kasus. Distinktionen в/на + akk/lok er det mest
direkte eksempel på denne nære sammenhæng.
Ved præpositionalis/lokativ må vi yderligere konstatere, at denne kasus i moderne
russisk kun kan optræde sammen med en præposition. Vi kan derfor med en vis ret
se denne kasus´ egentlige udtryk i kombinationen af præposition (в, на, о, по, при)
og endelsen. Præpositionens funktion er her at præcisere den betydning, den selv
skal udtrykke i den givne sammenhæng, f.eks. befinden sig ´(inde) i´ (в) eller
befinden sig ´på overflade´ (на) osv.
Forstået på denne måde er det misvisende at tale om rektion. Rektion i egentligste
forstand kan kun optræde mellem autosemantiske ord, hvor det ene ord kræver det
andet sat i en bestemt kasus, som det jo typisk sker, når et transitivt verbum kræver
det direkte objekt i akkusativ. Tværtimod udgør præposition + kasusendelse en
enhed, som manifesterer en logisk relation mellem autosemantiske ord, dvs. en spatial,
temporal, kausal eller lignende relation. I oldrussisk kunne en spatial relation
udtrykkes ved kasusformen alene. Lokativen Киевѣ betød således ´i Kiev´, mens
dativen Киеву betød ´til Kiev´.
Det er således ikke ubegrundet at betragte præpositionerne som en art morfem.
Betoningsmæssigt smelter præposition og styrelse ofte sammen og danner ét ord
(som det jo også sker ved mange afledte præpositioner, hvor processens fuldførelse
vises ved sammenskrivningen: вблизи, вследствие, взамен o. a.).
Et videre bevis på den snævre sammenhæng mellem kasus og præposition er det
forhold, at kasus i den sproglige udvikling af russisk går tilbage til fordel for en
udvidelse af præpositionsanvendelsen (bortfald af de oldrussiske absolutte former
uden præposition, den moderne udvikling, hvor по overtager genitivens funktion),
samt at sprog uden kasus udtrykker ”kasusbetydningen” ved præposition alene, jfr.
kontrasten mellem russisk og dansk: писать карандашом : skrive med blyant.
Præpositioner kan udvikle sig til ”tomme” størrelser, der blot formidler en syntaktisk
sammenhæng. Dette er tydeligt i fransk salle à manger ´spisesal´ . Denne proces er i
185