Russisk Grammatik - Hprints.org

I et sprog som russisk er pladsernes orden ikke så afgørende, hvilket er en af de
afgørende forskelle mellem russisk og f. eks. dansk. Det er således også muligt at sige
Мальчик книгу читает eller Книгу читает мальчик. Disse sætninger betyder
ganske vist noget forskelligt, men de har samme grammatiske struktur bestående af
tre pladser. På grund af talens lineære udformning må der nødvendigvis være en bestemt
rækkefølge mellem pladserne, eller sagt på en anden måde: ét ord må stå foran
et andet. Det er derfor nødvendigt med en vis form for organisering af forløbet. Men
som eksemplerne viser, er der i et sprog som russisk ikke tale om nogen fast
rækkefølge. Vi siger i den forbindelse ofte, at ordstillingen er fri i russisk.
Eksemplerne viser imidlertid også, at der er eller kan være relationer eller afhængigheder
mellem ord uafhængigt af deres fysiske placering. Og disse relationer eller
afhængigheder består mellem elementerne uanset deres fysiske rækkefølge. F. eks. er
formen книгу akkusativ og styret af читает uanset, hvor denne form er placeret i
sætningens horisontale forløb. Det er netop de morfologiske former, der viser disse
relationer mellem ordene, idet de enkelte ordformer er knyttet til bestemte
syntaktiske pladser i sætningen og ikke til en bestemt rækkefølge. Et ord viser sig
derfor at have flere former.
Morfologien beskriver de enkelte ords formsystem og beskæftiger sig således med
ordene som et vertikalt eller paradigmatisk system. Morfologien kan derfor defineres
som læren om ordenes former og paradigmatik. Disciplinen står derved i
modsætning til syntaksen, der undersøger reglerne for ordenes anvendelse i den
lineære eller horisontale struktur, som udgøres af sætningen. Syntaksen beskæftiger
sig således med ordenes syntagmatik.
Ord og ordform
I daglig tale benytter vi betegnelsen ´ord´ om de elementer, en sætning bygges op af.
Det er imidlertid en uheldig betegnelse, for det, vi møder i sætningen, er ordformen,
dvs. en form, som indgår i et paradigmatisk system med andre ordformer af samme
´ord´. Det er dette paradigmatiske system, som i virkeligheden udgør ´ordet´, der således
betragtet er en abstrakt størrelse. I et sprog som russisk viser det sig, at der må
vælges en bestemt ordform ud af det paradigmatiske system, når ordet skal
repræsenteres på en bestemt plads i sætningsstrukturen, dvs. i det syntagmatiske
forløb. Skal ordet книга stå på objektspladsen, må ordformen книгу vælges,
hvorimod formen книга kan optræde på subjektspladsen, der ikke tillader formen
книгу. Det er således positionen i den syntagmatiske kæde, som bestemmer, hvilken
form, der kan stå på den givne plads. Ordformen kan derfor bestemmes som en positionelt
bestemt realisering af ´ordet´, der som abstrakt fænomen bedre betegnes
med termen leksem. Ved et leksem vil vi derfor forstå et abstrakt leksikalsk
betydningsindhold, som kommer til udtryk i en række konkrete ordformer. Hvilken
ordform, der konkret er tale om, bestemmes af den position, det pågældende leksem
skal indtage i forløbet. Om ord og ordform se i øvrigt kap. 3 i syntaksdelen af
nærværende grammatik.
18