Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
142 <br />
<br />
BORGER, BY & DELTAGELSE<br />
<br />
lægning har et stort indhold af politiske prioriteringer, og at den <br />
derfor bør underlægges den politiske verdens vilkår.” (Gaardmand <br />
1993, p. 192) <br />
Som det også antydes i citatet fra Gaardmand har planlægning altid <br />
på sin vis været en politisk disciplin, men tidligere har den måske alligevel i <br />
højere grad været opfattet som dels en bureaukratisk praksis og en teknisk <br />
’videnskab’. Som Banham et al. skrev i 1969: <br />
”[…] planning is the only branch of knowledge purporting <br />
to be some kind of science which regards a plan as being fulfilled <br />
when it is merely completed; there’s seldom any sort of check on <br />
whether the plan actually does what it was meant to do, and <br />
whether, if it does something different, this is for the better or the <br />
worse.” (Banham et al. 1969 (2002), p. 13) <br />
Pointen er, at forklaringen på hvordan planlægning (traditionelt) har <br />
kunne fungere som et vidensområde, hvor midlet (planen) opfattes som et <br />
mål i sig selv, sandsynligvis skal søges i netop adskillelsen mellem, hvad man <br />
på engelsk kalder politics og policy. Sammenholdt med planlægningens lange <br />
tidshorisont går den politiske diskussion nok forud for selve planen – eller i <br />
det mindste baseres planen på et mere eller mindre eksplicit ideologisk og <br />
politisk fundament, som f.eks. i den modernistiske planlægning – men pla‐<br />
nens konsekvenser bliver typisk først et politisk emne igen langt senere i pro‐<br />
cessen; nemlig når det går galt. Eller sagt på en anden måde, selvom opfyl‐<br />
delsen af planens mål og diskussionen af eventuelle afvigelser kan siges at <br />
være politiske spørgsmål (politics), er produktion af planen som instrument i <br />
stort omfang netop en teknisk‐bureaukratisk disciplin, der udføres af eksper‐<br />
ter og embedsapparat (policy). Adskillelsen mellem de to er – sammenlignet <br />
med det (bredest tænkelige) demokratiske ideal – en relativt ny foreteelse. <br />
Tidligere skelnede man ikke mellem de to, men i 1700‐tallet blev ’politik’ <br />
introduceret i de europæiske universiteters curriculum, som en ’statskund‐<br />
skab’; altså groft sagt evnen til systematisk at omsætte politics til policy:
Change language