Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
64 <br />
<br />
PROJEKTETS METODE<br />
<br />
Et andet eksempel er casen AARHUSCO2030, der godt nok var et af‐<br />
grænset projekt, men hvor det videre arbejde kommer til at foregå (med <br />
eller uden min medvirken) i de kommende år, og effekten reelt først kan <br />
måles i 2030, når det gøres op, om Århus er blevet CO2‐neutral. En væsentlig <br />
årsag til at PAR har vist sig som en vanskelig metodisk tilgang er simpelthen, <br />
at de fleste byudviklingsprocesser er meget langstrakte i forhold til andre, og <br />
mere oplagte, PAR‐processer og at de samtidig ofte er præget af en projekt‐<br />
specifik faseopdeling (og politiske såvel som økonomiske luner og konjunktu‐<br />
rer), der er udenfor PAR‐forskerens kontrol. <br />
Man kan selvfølgelig indvende, at jeg burde have forudset dette og i <br />
stedet have valgt en tilgang til udvælgelsen af cases, hvor jeg på forhånd sik‐<br />
rede mig, at metoden var anvendelig. Jeg kunne f.eks. være indgået i samar‐<br />
bejde med en enkelt kommune om ændring af deres inddragelsespraksis <br />
med henblik på udvikling af nye strategier og metoder. Denne tilgang kunne <br />
nok have virket – men den kunne også have ført til et projekt, hvor der på <br />
papiret var udviklet metoder og strategier, men de ville næppe have været <br />
implementeret i praksis, simpelthen fordi der manglede kompetencer og <br />
ressourcer i klientorganisationen til at fastholde ændringerne i praksis efter‐<br />
følgende. Kommunerne har sjældent afsat midler til egentlig nyudvikling, <br />
medmindre det sker i forbindelse med konkrete, politisk prioriterede (udvik‐<br />
lings)projekter. Og i de fleste kommuner, har de enkelte medarbejdere fuldt <br />
op at gøre med at varetage deres primære jobfunktion og har derfor ikke tid <br />
til overs, der kan afsættes til at deltage i sådanne processer udover de, der <br />
netop har med konkrete projekter at gøre. Som det, lidt skarpt optrukket, <br />
formuleres af Gulmann: <br />
”Maskineriet i kommunernes forvaltninger […] er nok eg‐<br />
nede til at påtage sig tilpasningsopgaver, dvs. at foretage ændrin‐<br />
ger i forhold til konstaterede mangler i kommunen. Derimod er <br />
kommunen sjældent egnet til at varetage udviklingsopgaver, dvs. <br />
forandringer i forhold til en ønsket tilstand i fremtiden.” (Gulmann <br />
2005, p. 183)
Change language