Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
44 <br />
<br />
PROJEKTETS METODE<br />
<br />
projektets metode<br />
”Those who can’t do, teach”, hedder det på engelsk. I en arkitektur‐, <br />
design‐ og planlægningsfaglig (herefter ADP) kontekst kunne formuleringen <br />
lyde, ’De, der ikke kan skabe, forsker’. Denne fordom om det akademiske <br />
miljø bliver i nogle tilfælde matchet af en tilsvarende fordom fra akademiske <br />
cirkler rettet mod praksis – hvis du ’skaber’, så går det udover din forsknings <br />
objektivitet. For et fagligt felt, der i den grad er rodfæstet i praksis er diskus‐<br />
sionen ikke bare relevant, men direkte påtrængende. Hvad vil det sige at <br />
’forske’ inden for rammerne af fagområder, der traditionelt har defineret sig <br />
som ’skabende’? Kan en bygning, et konkurrenceforslag, et designobjekt, en <br />
udstilling, en plan eller et byudviklingsprojekt defineres som et forskningsbi‐<br />
drag i sig selv? Findes der en særlig ADP‐faglig forskningsmetode, der adskil‐<br />
ler sig væsentligt fra andre forskningsparadigmer? Og sidst, men ikke mindst; <br />
kan man forene ’skaben’ med forskning uden at begge dele lider under det? <br />
På sin vis rammer spørgsmålet om forskning versus skaben kernen i <br />
en diskussion, der har hjemsøgt videnskaben i århundreder; hvilken rolle har <br />
’observatøren’? Er Schrödingers stakkels kat død eller levende i boksen? Vi <br />
ved det ikke før vi åbner, og når vi gør det påvirker vi eksperimentets udfald. <br />
Det er ikke min hensigt at genopdage diskussionen om videnskabelighed og <br />
forskerens objektivitet i sin historiske totalitet i denne kontekst. I stedet vil <br />
jeg fokusere på igangværende forsøg på at definere en forskningsmetode <br />
under overskriften research by design og se nærmere på, hvordan den spiller <br />
sammen med en anden metode, der forsøger at forene forskning med prak‐<br />
sis, nemlig Participatory Action Research (PAR). Efterfølgende diskuterer jeg, <br />
hvordan brugen af cases kan være med til at skabe et bindeled mellem <br />
forskning og praksis samt beskriver, hvordan mine egne cases konkret har <br />
indgået som en del af projektets overordnede greb. Derefter kommer jeg ind <br />
på spørgsmålet om tværfaglighed og betydningen af denne for såvel min <br />
metodiske tilgang som projektet i sin helhed.
Change language