Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
32 <br />
<br />
DEN IGANGVÆRENDE BY<br />
<br />
note til konstruktionen<br />
Som beskrevet ovenfor var en væsentlig målsætning for PhD‐<br />
projektet at udfordre og ændre eksisterende praksis i aktuelle byudviklings‐<br />
processer. Oprindeligt var det da også min målsætning for projektet at præ‐<br />
sentere et metodekatalog, der kunne tjene som inspiration til andre prakti‐<br />
kere inden for feltet. Der er flere forklaringer på, hvorfor jeg har fraveget <br />
denne målsætning i min endelige aflevering. For det første opdagede jeg <br />
undervejs i projektet, at det er vanskeligt at give konkrete anbefalinger til <br />
metoder og redskaber uden at kende til de forudsætninger, hvorunder de <br />
skal bringes i anvendelse. Jeg har derfor i højere grad valgt, at fokusere på <br />
netop en diskussion af forudsætningerne – teoretisk såvel som i praksis. I <br />
teorikapitlet definerer jeg således nogle centrale begreber, som jeg senere <br />
forsøger at operationalisere som udgangspunkt for tilrettelæggelsen af stra‐<br />
tegier for borgerdeltagelse i byudvikling. <br />
For det andet er der i de senere år kommet en del bredt tilgængelige <br />
bidrag til byudviklingsværktøjskassen, ikke mindst Lise Gamsts ’Bedre inte‐<br />
ressentinddragelse’ (Gamst 2007) samt Annika Agger & Birgitte Hoffmanns <br />
’Borgerne på banen – håndbog til borgerdeltagelse i lokal byudvikling’ (Agger <br />
& Hoffmann 2008), men også Knud Aarups ’Frivillighedens velfærdssamfund’ <br />
(Aarup 2010) og Anne Tortzens ’Borgerinddragelse – demokrati i øjenhøjde’ <br />
(Tortzen 2008) – for nu blot at nævne nogle få af de danske bidrag. Det skor‐<br />
ter derfor ikke på konkrete bud på, hvordan borgerdeltagelse og inddragelse <br />
kan gribes an metodisk i aktuel praksis. I forlængelse heraf skal det også <br />
nævnes, at såvel kommuner som (et utal) af konsulenter har udviklet deres <br />
egne metoder og redskaber i en krydsbestøvning mellem praksis og teore‐<br />
tisk, eller i hvert fald konceptuel, refleksion. Et PhD‐projekt der mundede ud i <br />
en række konkrete redskaber ville derfor i bedste fald blot komme op med <br />
nogle få egentlige nye bidrag, i værste fald blot vise sig at have genopfundet <br />
en dyb tallerken, der allerede stod på bordet hos en kommune eller en virk‐<br />
somhed.
Change language