Afhandling - Arkitektskolen Aarhus

BORGER, BY & DELTAGELSE
merne
for
dialogen,
herunder
ikke
mindst
den
dimension
Kahane
betegner
’social
 kompleksitet’,
 en
 væsentlig
 rolle
 for,
 hvordan
 dialogen
 udvikler
 sig.
Som
Forester
formulerer
det:
”Much
more
is
at
stake
in
dialogic
and
argumentative
pro‐
cesses
than
claims
about
what
is
or
is
not
true
[…].
At
stake
too
are
issues
 of
 political
 membership
 and
 identity,
 memory
 and
 hope,
confidence
 and
 competence,
 appreciation
 and
 respect,
 acknow‐
ledgement
and
the
ability
to
act
together.”
(Forester
1999,
p.
115‐
116)
Forester
beskriver
to
tilgange
til
læring
gennem
dialog,
henholdsvis
en
med
afsæt
i
Dewey,
Argyris
og
Schön
og
en
med
udgangspunkt
i
Freire
og
Habermas
 (Ibid.
 p.
 129).
 Den
 Deweyanske
 model
 fokuserer
 på
 ’dialogisk
handling’
 (dialogical
 action),
 hvor
 deltagerne
 i
 fællesskab
 tester
 ideer
 og
formodninger
 og
 reviderer
 deres
 opfattelse
 gennem
’refleksion‐i‐handling’
(Ibid.
p.
129‐130).
Denne
model
forholder
sig
derfor
grundlæggende
til
’sa‐
gen’
eller
problemløsningen
som
sådan,
mens
den
Freireanske
model
i
høje‐
re
grad
forholder
sig
til
’rammerne’
eller
konteksten
for
problemets
løsning:
”The
Freirean
model
focuses
on
the
ways
we
learn
in
dia‐
logue
by
probing
our
political
possibilities
of
speaking
and
acting
together:
Who
owns
the
land,
controls
knowledge,
and
might
yet
have
more
control
over
their
lives?
Whose
definitions
of
problems
and
solutions,
of
expertise
and
status,
of
power
and
powerlessness
perpetuate
 relations
 of
 dependency
 and
 hopelessness?”
 (Ibid.
 p.
130)
Udfordringen
ved
den
første
model
er,
at
den
ikke
i
tilstrækkeligt
om‐
fang
tager
højde
for
den
’sociale
kompleksitet’
og
gruppedynamik,
der
netop
ligger
i
magtrelationerne
blandt
deltagerne:
”[…]
it
is
not
clear
how
group
efforts
in
framing
would
work
in
the
public
sphere,
with
many
stakeholders
and
complex
power
relations.”
(Healey
2006,
p.
258)
181