Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
180 <br />
<br />
BORGER, BY & DELTAGELSE<br />
<br />
cause they are brought together and imply their mutual pres‐<br />
ence.” (Lefebvre 2003, p. 119) <br />
Som allerede nævnt er dialogen et centralt element i enhver form for <br />
deltagelsesproces med fokus på udvikling. Men dialogen kan også antage <br />
mange former og rammerne for dialogen er af afgørende betydning for re‐<br />
sultatet. Samtidig er enhver dialog, ikke mindst når det handler om udvik‐<br />
lingsspørgsmål, præget af fragmentation, dvs. væsensforskellige opfattelser <br />
af, hvad der er på spil, hvad der er ’sandt’ eller ’falsk’ og hvad der er ’værdi’ <br />
og ’fakta’. Citatet fra Lefebvre rammer ned i dette dilemma. Byen rummer <br />
en lang række ting, mennesker og situationer, der udelukker hinanden, men <br />
som samtidig skal rummes i byen – i samme rum og på samme tid. Dette <br />
paradoks er en grundlæggende udfordring for dialogbaserede udviklingspro‐<br />
cesser. Som allerede fastslået handler – langt de fleste – byudviklingsproces‐<br />
ser desuden om komplekse, eller wicked, problemer og udfordringen er, at <br />
den slags problemer, af flere årsager, kan være svære at føre en dialog om‐<br />
kring: <br />
”Problems are tough because they are complex in three <br />
ways. They are dynamically complex, which means that cause and <br />
effect are far apart in space and time, and so are hard to grasp <br />
from firsthand experience. They are generatively complex, which <br />
means that they are unfolding in unfamiliar and unpredictable <br />
ways. And they are socially complex, which means that the people <br />
involved see things very differently, and so the problems become <br />
polarized and stuck.” (Kahane 2007, p. 1‐2) <br />
Som tidligere nævnt ligger det implicit i megen demokratisk teori, at <br />
fornuften har forrang for følelserne, og at dialogen i den offentlige sfære <br />
derfor bør baseres på fornuftsargumentation. Selv hvis vi accepterer denne <br />
præmis, vil fornuften ofte komme til kort i processer, der forsøger at be‐<br />
handle wicked problems, netop fordi problemerne er komplekse, dynamiske <br />
og ikke nødvendigvis har rod i personlig erfaring, ligesom de udvikler sig på <br />
måder, vi ikke kunne analysere os frem til på forhånd. Samtidig spiller ram‐
Change language