Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
236 <br />
<br />
STRATEGI & METODE<br />
<br />
nogenlunde de samme forudsætninger for at deltage. Men dette er selvsagt <br />
ikke tilfældet, hvis målgruppen er borgerne – i bredeste forstand. <br />
En måde at gøre det på er ved at lave små fortællinger, der så at sige <br />
kondenserer fremtidens udfordringer i et brugerperspektiv. Denne metode <br />
har jeg anvendt flere gange i forbindelse med mine cases (Delman et al. <br />
2008, Delman & Nielsen 2008). Fortællingerne kan, som nævnt ovenfor, <br />
suppleres med mere ’levende’ fortælleformer, f.eks. gennem brugen af in‐<br />
teraktive installationer (Ibid.). Men i en workshopkontekst findes også en <br />
anden vej, hvor brugerne selv er med til at beskrive fremtidens brugssituati‐<br />
oner i levende billeder. Metoden kan betegnes som eksempelvis videoproto‐<br />
typing (bl.a. Halskov & Nielsen 2006) eller video scenarios (Ylirisku & Buur <br />
2007), ligesom der findes metoder til at strukturere videooptagelser af <br />
brugssituationer, der gør dem mere operationelle i workshop‐<br />
sammenhænge (bl.a. Buur & Søndergaard 2000). I Kollision har vi i flere <br />
sammenhænge anvendt videoprototyping i forbindelse med udvikling af <br />
brugsorienterede fremtidsscenarier (bl.a. Kollision 2010E). Disse indgår dog <br />
ikke i mine cases, men er f.eks. tænkt ind som det grundlæggende scenarie‐<br />
udviklingsredskab i oplægget til Videnskabsministeriet, der blev nævnt i for‐<br />
rige afsnit. <br />
Brugen af scenarier er primært rettet mod den del af utopiatyping <br />
som metode, der handler om at se om på den anden side, eller billedstorm‐<br />
fasen. Men som sagt kræver processen også, at vi på et tidspunkt vender <br />
tilbage til nutiden og de eksisterende tilstande, hvor målet er at finde en vej <br />
fra nutiden og frem til de foretrukne og mulige tilstande. Ideen om at kort‐<br />
lægge vejen frem er for så vidt ikke ny, men betegnes ofte som ’rolling back <br />
the future’ (bl.a. Jagersma 2007, Woodgate & Pethrick 2004). Ideen er, at <br />
man fra fremtidsvisionen vender tilbage til nutiden og herfra opstiller en <br />
række delmål og milepæle, der kan styre overgangen fra eksisterende til <br />
foretrukne tilstande. Oftest er denne øvelse dog begrænset til scenarier, der <br />
tager afsæt i evnen til at ’se frem’, dvs. fremtidsscenarierne er baseret på <br />
analyser og fremskrivninger af eksisterende data og ikke – som i utopiatyping <br />
– på radikalt nye visioner for fremtiden. Udfordringen er selvfølgelig, at jo
Change language