Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<br />
<br />
PROJEKTETS METODE<br />
mersion in the details of disciplinary dialogue. On the other hand <br />
that very immersion can limit innovation. Disciplinary specializa‐<br />
tion inhibits faculty from broadening their intellectual horizons: for <br />
example, considering questions of importance outside their disci‐<br />
pline, learning other methods for answering these questions and <br />
pondering the possible significance of other disciplines’ findings for <br />
their own work.” (Strober 2006, p. 315) <br />
De samme forhold gør sig på sin vis gældende inden for den ADP‐<br />
faglige praksis i dag. I branchen kan man på den ene side se en specialisering <br />
af funktionerne, ikke mindst blandt de større virksomheder, hvor især de <br />
rådgivende ingeniører i stadigt stigende grad udbygger deres kapacitet med <br />
højt specialiserede eksperter inden for eksempelvis områder som <br />
bæredygtighed, inddragelse og kommunikation. Samtidig opstår mindre <br />
virksomheder med klart definerede profiler, hvor målet ikke nødvendigvis er <br />
at vinde en konkurrence på egen hånd og efterfølgende stå for projektering <br />
og supervision af byggeprocessen. I stedet udfylder virksomhederne rollen <br />
som specialiserede konsulenter eller underleverandører til de store virksom‐<br />
heder som en del af bredt sammensatte teams. <br />
De bredt sammensatte teams er desuden et udtryk for, at opgaver‐<br />
nes kompleksitet er vokset. Alene for at komme i betragtning til en prækvali‐<br />
ficering på en større planlægnings‐ eller udviklingsopgave i dag, kræves ty‐<br />
pisk et team bestående af arkitekter med både bygnings‐ og landskabsfaglig <br />
tilgang, ingeniører, der både kan varetage bæredygtighedsaspekter, langsig‐<br />
tet projektøkonomi i et komplekst samspil med f.eks. detailhandel, develo‐<br />
pere og offentlige myndigheder, traditionelle ingeniørkompetencer, inddra‐<br />
gelseseksperter, kommunikationsfolk, grafiske designere, sociologer, antro‐<br />
pologer og sågar kunstnere. Det er samtidig værd at bemærke, at mens kra‐<br />
vene til teamets kompetencer er steget er det endnu sjældent at størrelsen <br />
på honorarer og præmier udviser samme stigende tendens – men det er en <br />
anden (lidelses)historie. <br />
Men hvorfor er den tværfaglige – eller flerfaglige – praksis interessant <br />
i forbindelse med et forskningsprojekt om borgerdeltagelse og byudvikling? <br />
91
Change language